Effektmåling af ”Sikker Trafik Live” – delrapport 1
Udgivelsens forfattere:
- Helle Hansen
- Tróndur Møller Sandoy
- Christian Li Kristensen
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Baggrund
Trafikulykker er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge under 25 år, og i omkring hver femte alvorlige ulykke er en 15-24-årig involveret.
For at bryde denne statistik tilbyder Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med TrygFonden undervisningsindsatsen ”Sikker Trafik LIVE”, der er et foredrag på skoler med en LIVE-ambassadør, der selv er kommet til skade i en ulykke. Formålet er at få de unge til at involvere sig og reflektere over deres valg i trafikken.
Metode
Denne rapport præsenterer en effektmåling af ”Sikker Trafik LIVE”. Målingen er foretaget på 93 folkeskoler, der er blevet rekrutteret til at deltage i undersøgelsen og herefter randomiseret til at få besøg af en LIVE-ambassadør enten i efteråret 2016 eller i foråret 2017. Data er indsamlet via et elektronisk spørgeskema i perioden august-september 2016 og igen i januar 2017, inden kontrolgruppen fik deres LIVE-besøg.
Resultater
Målingen er bygget op omkring tre overordnede temaer: viden, holdninger og adfærd. Samlet set finder den positive effekter af Sikker Trafik LIVE, særligt i forhold til elevernes viden om og holdning til trafiksikkerhed, hvor færre synes det er okay, at køre uden sele og køre for stærkt. Ligeledes er der flere unge i indsatsgruppen, der beder andre om at tage sele på. Samtidig viser målingen, at man med fordel kunne have mere fokus på de unges adfærd i trafikken, særligt på cyklen, da mange unge stadig bruger deres mobil, mens de cykler.
Udgivelsens forfattere
- Helle HansenTróndur Møller SandoyChristian Li Kristensen
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd