Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­18. november 2019

Er kvindefag stadig lavtlønsfag?

En analyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i forskellige arbejdsfunktioner

Kvindefag er stadig lavtlønsfag: Jo større andelen af kvinder er inden for et fag, jo lavere er lønnen, og det gælder især i den offentlige sektor. Det viser en ny undersøgelse af, hvor meget kønsopdelingen på arbejdsmarkedet betyder for lønnen i 2017.

Karsten Albæk , Freya Casier & Mona Larsen
Arbejdsmarked, Ligestilling
Hent rapporten Er kvindefag stadig lavtlønsfag?

+ tilhørende materialer

Der har de seneste år været en del debat om, hvad der skal til for at reducere forskellen mellem kvinder og mænds løn. Resultaterne i denne rapport kan bidrage til at sikre, at lønforskellen drøftes på et mere oplyst grundlag. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Mona Larsen Seniorforsker, cand.oecon, ph.d. M: 33 48 08 75 ml@vive.dk

Lønnen er lavere i de erhverv, brancher og sektorer, hvor andelen af kvinder er høj. Det bekræfter denne rapport, som har undersøgt, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem lønniveauet og andelen af kvinder inden for forskellige arbejdsfunktioner – og om den sammenhæng har ændret sig siden 2010.

Kvinders andel af de ansatte inden for forskellige fag er et mål for kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Det vil sige, at kvinder og mænd i stor udstrækning koncentrerer sig på forskellige områder af arbejdsmarkedet.

I rapporten har vi opgjort, hvor meget kønsopdelingen på arbejdsmarkedet betyder for lønnen, når man har renset for den betydning, som forskel i uddannelseslængde mellem fag og lønforskel mellem de to køn har. Opgørelsen er foretaget særskilt for den offentlige og den private sektor og for hovedgrupper af fag. Opgørelserne baserer sig på tal for 2017 og sammenlignes med en tilsvarende opgørelse for 2010.

Undersøgelsen er finansieret af BUPL, FOA, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet.

Resultater

Den offentlige sektor

Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet har relativt stor betydning for offentligt ansattes løn. Øger man andelen af kvinder med 10 procentpoint i fag i den offentlige sektor, så reduceres de ansattes løn med 3,9 procent. Renser man opgørelsen for betydningen af forskel i uddannelseslængde mellem fag og lønforskel mellem de to køn, står vi tilbage med et fald i lønnen på 1,8 procent, der alene kan tilskrives kønsopdelingen i den offentlige sektor.

Ser man alene på forskellen i uddannelseslængde mellem fag, så har den lige så stor betydning for offentligt ansattes løn som kønsopdelingen. Af de 3,9 procents lønnedgang kan de 1,9 procent således tilskrives, at lønmodtagere i kvindefag i gennemsnit har kortere uddannelse end lønmodtagere i fag med færre kvinder.

Det er velkendt, at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd – også i den offentlige sektor. At man får en lav løn, når man arbejder i et kvindefag i den offentlige sektor, kan imidlertid i markant højere grad tilskrives den store andel af kvinder i faget, end at man selv er kvinde (eller mand). Af det nævnte fald i lønnen på 3,9 procent står lønforskellen mellem kvinder og mænd således kun for de 0,2 procent.

Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet har tilsyneladende fået lidt mindre betydning for lønnen i det offentlige siden 2010, hvor den udgjorde 2,1 procent mod 1,8 i 2017.

Den private sektor

Resultaterne for den private sektor ligner den offentlige sektor: 10 procentpoint flere kvinder i et fag reducerer privatansattes løn med 4,0 procent, inden vi renser opgørelsen for betydningen af forskel i uddannelseslængde mellem fag og lønforskel mellem de to køn.

Kønsopdelingen slår dog mindre igennem på lønnen i det private end i det offentlige. 1,2 procent af lønnedgangen kan tilskrives kønsopdelingen i den private sektor. Til gengæld spiller forskellen i uddannelseslængde mellem fag og forskellen mellem kvinder og mænds løn en lidt større rolle i den private sektor. Forskel i uddannelseslængde står for de 2,2 procent af lønnedgangen på 4,0 procent, mens lønforskellen mellem kvinder og mænd står for cirka 0,7 procent.

Kønsopdelingen ser ud til at have lidt større betydning for privatansattes løn i 2017, hvor den var 1,2 procent, end i 2010, hvor den var 0,9 procent.

Hovedgrupper af fag

Sammenhængen mellem løn og kønsopdeling ser især ud til at findes i de tre øverste hovedgrupper af fag. Det vil sige inden for ledelse, inden for arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, og inden for arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau. Dette gælder både for den offentlige og den private sektor.

Anbefalinger

Der har de seneste år været en del debat om, hvad der skal til for at reducere forskellen mellem kvinder og mænds løn. Resultaterne i denne rapport kan bidrage til at sikre, at lønforskellen drøftes på et mere informativt grundlag.

Metode

Rapportens konklusioner er baseret på data fra Danmarks Statistiks lønstatistik for 2017 og 2010, som omfatter langt hovedparten af landets lønmodtagere.

Arbejdsfunktion, kvindeandel og løn

Klik her og se en oversigt over andelen af kvinder og gennemsnitlig timeløn i en række arbejdsfunktioner. Figuren viser på den vandrette akse andelen af kvinder i de enkelte arbejdsfunktioner, og den lodrette viser timelønnen.

Læs mere

For tidligere undersøgelser af sammenhængen mellem løn og kvindeandel i fag, se:

Kønssammensætningen i fagene er afgørende for lønforskellen

Er kvindefag lavtlønsfag?

Om denne udgivelse

Finansieret af:

BUPL, FOA, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 18. november 2019 Kvindefag er stadig lavtlønsfag
Læs også
  1. Videnskabelig artikel

    Læsere betragter kvinder som lige så kompetente som mænd

  2. Nyhed

    Trade-offs between work-first and language-first strategies for refugees

  3. Nyhed

    Vive: Lysten og evnen til at tage en ekstra tørn er vidt forskellig blandt seniorer

  4. Nyhed

    Grades and Employer Learning

  5. Kommunetal

    VIVEs kommunetal 2022.7: Indkomster stiger mest for mænd og mest i bykommunerne

  6. Nyhed

    Muslimske kvinder i Danmark kan være fanget i deres ægteskab

  7. Arbejdsmiljø

    Ansatte i Jobcenter Esbjerg er overordnet tilfredse med deres 4-dages arbejdsuge

  8. Konference

    Veterankonferencen 2022 præsenterer resultater fra forskningsprojektet Returning Soldiers

  9. Undersøgelse i gang

    VIVE evaluerer nationalt partnerskab, som skal få unge i job eller uddannelse

  10. Nyhed

    Danmark er stærk i måling af integration – men vi mangler stadig viden

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os