Erfaringer med en koordinatorfunktion i det kriminalitetsforebyggende arbejde i Albertslund Kommune

Albertslund Kommune har i en treårig periode eksperimenteret med at forbedre den forebyggende indsats over for kriminalitetstruede børn og unge. Kommunen har oprettet en ungekoordinatorfunktion, hvis hovedfokus har været på hurtigt at få lavet individuelle handleplaner for de kriminalitetstruede børn og unge og at skaffe dem praktikpladser og jobs.

Indsatsen har fokuseret på tosprogede børn og unge i alderen 10-25 år. KORA har evalueret indsatsen.

Konklusion

Evalueringen peger på, at det er en god idé med en ungekoordinationsfunktion på området, da det typiske sagsforløb for kriminalitetstruede børn og unge er præget af manglende koordination og effektivitet. Ungekoordinationsfunktionen har dog manglet klar ledelsesmæssig opbakning.

Evalueringen viser, at der er blevet udarbejdet individuelle handleplaner for langt de fleste unge, at to tredjedele af de unge har fået en praktikplads, og at en tredjedel af de unge har fået et job. Det er et forholdsvis positivt resultat i forhold til målgruppen for indsatsen.

Derudover viser evalueringen, at udviklingen i kriminaliteten inden for målgruppen har været forholdsvis positiv i forhold til, hvad forventningen til kriminalitetsudviklingen var, før indsatsen blev iværksat i 2010. Der har dog været en stigning i brandstiftelse og andre alvorlige forhold, som bl.a. også har ledt til en akut politimæssig indsats navnlig i første halvdel af 2013.

Anbefalinger

På baggrund af evalueringen vil KORA anbefale:

1. Ungekoordinatorens funktion skal i højere grad målrettes de unges behov. Ungekoordinatoren skal være meget tilgængelig, ungekoordinatoren skal være meget klar i sin kommunikation, og ungekoordinatoren skal så vidt muligt behandle de unge lige.
2. Koordination er udfordrende og kræver ledelsesmæssig opbakning. Kun ved en stærk ledelsesmæssig opbakning har en koordinator reel mulighed for at udøve koordination, og det har vanskeliggjort indsatsen i kommunen.
3. Generelt har indsatsen været veldokumenteret med fokus på de indsatser, der er dokumentation for er særligt virkningsfulde. Den fremtidige indsats bør bygge videre på dette grundlag og på forskning om, hvad der er evidens for er effektive kriminalpræventive indsatser.

Baggrund

Albertslund Kommune har i en treårig periode fokuseret på den kriminalitetsforebyggende indsats for tosprogede børn og unge i alderen 10-25 år, der har store problemer med kriminalitet, misbrug, skolegang og familie. Indsatsen har været bygget op omkring en koordinatorfunktion, hvis formål har været at levere en helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende kriminalitetsforebyggende indsats over for denne afgrænsede gruppe af børn og unge.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af kvalitative interviews med børn og unge i målgruppen og medarbejdere involveret i den kriminalitetsforebyggende indsats. Derudover bygger evalueringen på statistiske oplysninger fra politiet over udviklingen i kriminalitet inden for målgruppen.