Evaluering af Region Hovedstadens implementering af forløbsprogram for lænderyglidelser

Baggrund

Region Hovedstaden og kommunerne i regionen udarbejdede i marts 2012 et forløbsprogram, som beskriver de organisatoriske rammer og det faglige indhold af behandlingen for patienter med lænderyglidelser. Forløbsprogrammet står over for at skulle opdateres, og derfor har regionen bedt KORA foretage en evaluering, som kan understøtte de beslutninger, der skal tages vedrørende forløbsprogrammets fortsatte udvikling og konsolidering. Evalueringen undersøger fagpersonernes perspektiver på forløbsprogrammet og den suppleres af en selvstændig patientundersøgelse som Region Hovedstaden selv gennemfører.

Hovedkonklusioner 

Evalueringen viser, at relevante fagpersoner på hospitaler og i kommuner kender forløbsprogrammet, og de vurderer, at det har en positiv betydning for de patienter, der henvises til hospitalernes rygklinikker og de kommunale rehabiliteringsforløb. Det vurderes, at hospitalernes og kommunernes tilbud i det store hele er etableret som anbefalet i forløbsprogrammet.

De praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter, som indgår i forløbsprogrammet, kender til gengæld ikke programmet særlig godt. Og de, der kender det, oplever ikke, at det er særligt an¬ven-deligt i deres praktiske hverdag. Det betyder, at forløbsprogrammet kun i begrænset omfang er implementeret hos de praktiserende læger og øvrige behandlere.

Et af målene med forløbsprogrammet var, at det skulle bidrage til, at rygklinikker og kommuner skulle se patienter med nyopståede lænderyglidelser tidligere i deres forløb. Men der er bred enighed blandt de adspurgte i evalueringen om, at det mål ikke er nået i det ønskede omfang. Tværtimod er der en klar oplevelse af, at det overvejende er kronisk syge patienter, der henvises til de nye udrednings- og rehabiliteringstilbud på hospital og kommuner.

Anbefalinger

Evalueringen giver anledning til følgende anbefalinger:

Behov for at præcisere og eventuelt udvide programmets målgruppe

Mange fagpersoner er i tvivl om, hvilke patienter der er omfattet af forløbsprogrammets målgruppe af patienter med nyopståede lænderygsmerter. Derfor er det væsentligt, at målgruppen for forløbsprogrammet præciseres. Desuden bør der tages stilling til, om kronisk syge patienter skal være omfattet af programmet, og hvilke tilbud de i så fald skal tilbydes.

Behov for samarbejde og innovation på tværs af kommunegrænser

Mange kommuners befolkningsgrundlag er for lille til, at de kan drive de anbefalede tilbud effektivt. Det betyder bl.a., at der kan være lange ventetider på opstart af hold, og at hold ofte blandes på tværs af rygdiagnoser og funktionsniveau. Desuden er holdene ofte små, og kommunerne har vanskeligheder med at tilbyde tværfaglige forløb. Derfor anbefales det, at man styrker det tværgående samarbejde om rehabiliteringstilbud på tværs af kommunegrænser.

Samarbejdet mellem rygklinikker og kommunale rehabiliteringstilbud bør styrkes

Implementeringen af forløbsprogrammet på hospitaler og i kommuner er karakteriseret ved, at man har implementeret de opgaver, man hver især er ansvarlig for. Der har ikke været samme opmærksomhed på at udvikle den viden og de tværgående relationer, som skal understøtte et velfungerende henvisningssamarbejde. Derfor anbefales det, at der fremadrettet er øget fokus på at udvikle de tværgående elementer i forløbsprogrammet.

Behov for at understøtte implementering i praksissektoren

Stort set alle deltagere i evalueringen – inkl. de praktiserende læger og behandlere selv – peger på, at der er brug for at understøtte implementeringen i praksissektoren. Det anbefales, at man undersøger, om det er muligt at tilrettelægge arbejdet med forløbsprogrammet på en måde, så det matcher hverdagen hos praktiserende læger bedre. Det bør også overvejes, om det er praktisk og økonomisk muligt at understøtte forløbsprogrammet via en regional § 2-aftale med praksislæger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

Metode

Evalueringen er baseret på et elektronisk spørgeskema, som er udsendt til i alt 532 fagpersoner, hvis opgaver indgår i forløbsprogrammet og en interviewundersøgelse med i alt 66 deltagere, som tilsammen undersøger forløbsprogrammets implementering og betydning på det udførende niveau, samt hvilke forslag de involverede ledere og fagpersoner har til fremadrettede forbedringer.