Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Arbejdspapir, ­15. januar 2018

Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram - Resultatresumé

Evaluering af implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og mentor-støttekontaktpersonsindsats

Evalueringen fremdrager viden om indsatser til børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende symptomer; forældretræningsprogrammerne Kærlighed i Kaos (KiK) og Parent Management Training Oregon med en udvidelse til at håndtere problemer hos unge, herunder unge med ADHD (PMTO), samt Mentor- og støttekontaktpersonsordningen (M-SKP) rettet mod unge.

Luna Kragh Andersen & Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt
Familie, Børn og unge
Hent resultatresuméet Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram
Adfærdsproblemer i barndommen og ungdommen kan have implikationer for livskvaliteten helt ind i voksenlivet. Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Baggrund

ADHD og ADHD-lignende udfordringer er nogle af de mest udbredte former for psykiske problemer hos børn og unge (Dick & Ferguson, 2015). Forskning finder, at diagnosen kan stilles hos mindst 5 pct. af en børneårgang, hvilket svarer til 1-2 børn i hver skoleklasse (Polanczyk m.fl., 2007, 2014; Thomas m.fl., 2015; Willcutt, 2012).

Samtidig er ADHD og ADHD-lignende udfordringer forbundet med negative konsekvenser, som har både en personlig pris og en samfundsmæssig pris, som fx behov for ekstra støtte i skolen eller særlige skoletilbud, forøget brug af sundhedsydelser og sociale ydelser og tabt arbejdsfortjeneste (Birnbaum m.fl., 2005; Daley m.fl., 2015).

Andre undersøgelser viser, at adfærdsproblemer i barndommen og ungdommen kan have implikationer for livskvaliteten helt ind i voksenlivet. Det drejer sig fx om øget risiko for stofmisbrug og kriminalitet, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, et problempræget forhold til egne børn samt angst, depression og tidlig død (Loeber & Burke, 2011; Skogen & Torvik, 2013).

I dag betragtes ADHD som en langvarig eller kronisk sygdom, men mestringsfremmende indsatser kan hjælpe forældre, børn og unge til bedre at håndtere symptomer på ADHD samt følgevanskeligheder (Forgatch, Bullock & Patterson, 2004; McCoy m.fl., 1999; Nix m.fl., 1999; Patterson m.fl., 1998).

Formål

Denne udgivelse er baseret på udgivelsen ”Evaluering af tre projekter i Socialstyrelsens Forældreprogram – Implementering, udvikling og omkostninger ved Kærlighed i Kaos, Parent Management Training Oregon og mentor-støttekontaktpersonsindsats” (Scavenius m.fl., 2018).

Evalueringen har til formål at frembringe viden om tre indsatser rettet mod børn og unge med ADHD eller ADHD-lignende symptomer; forældretræningsprogrammerne Kærlighed i Kaos (KiK) og Parent Management Training Oregon med en udvidelse til at håndtere problemer hos unge, herunder unge med ADHD (PMTO), samt Mentor- og støttekontaktpersonsordningen (M-SKP) rettet mod unge.

Evalueringen omhandler KiK, PMTO og M-SKP forløb gennemført i perioden maj 2016 til november 2017. KiK og PMTO er begge manualbaserede og velafprøvede indsatser, mens M-SKP derimod er en ny indsats, som udvikles og afprøves i projektperioden.

Udgivelsens dele

Denne udgivelse er en forkortet udgave af den samlede evaluering (Scavenius m.fl., 2018). Her opsummeres centrale pointer omkring

  1. implementering af indsatserne
  2. deltagernes udvikling
  3. omkostninger ved indsatserne.

Udgivelsen er bygget op omkring dette tredelte fokus.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Læs også
  1. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  2. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  3. Rapport

    Danske unges uddannelsesforventninger

  4. Nyhed

    Vedholdenhed: Små skridt af stor betydning

  5. Rapport

    Evaluering af lov om styrket forældreansvar

  6. Rapport

    Uddannelsesbarrierer

  7. Rapport

    Nyt læringsforløb støtter unge med autisme

  8. Rapport

    Støtte fra frivillige gavner sårbare forældres trivsel, job- og uddannelsesmuligheder

  9. Rapport

    Samarbejde i folkeskolen

  10. Rapport

    Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os