Rapport 21. MAJ 2010
Gravides sygefravær
Udgivelsens forfattere:
- Henning Bjerregaard Bach
- Annemette Coop Henriksen
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
I perioden 2005-2007 var gravide gennemsnitligt sygemeldt i 48 dage under graviditeten. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til perioden 2002-2004. Det almindelige sygefravær blandt kvinder er i samme periode steget med 14 pct.
Rapporten undersøger, om der i gravides arbejdsliv, privatliv og graviditetens forløb er forhold, som kan forklare stigningen i sygefraværet under graviditeten. Derudover undersøger rapporten, om læger og jordemødre har ændret adfærd og indstilling til, hvad der udløser en syge- og fraværsmelding.
Undersøgelsen viser blandt andet, at man i dag – ifølge interviewede læger og jordemødre – ikke accepterer smerter på samme måde, som tidligere generationer gjorde, heller ikke blandt gravide, som i stigende grad ønsker sygemelding på grund af normale graviditetsgener som fx bækkensmerter.
Undersøgelsen bygger på spørgeskemainterviews med næsten 2.000 gravide og kvalitative interviews med fire praktiserende læger og ni jordemødre. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Udgivelsens forfattere
- Henning Bjerregaard BachAnnemette Coop Henriksen
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd