Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­6. september 2021

Indsatser og modtagere på det specialiserede voksenområde i Danmark, Norge og Sverige

En komparativ analyse

Der er omtrent lige mange modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde i Danmark, Norge og Sverige set i relation til indbyggertal. Men der er også visse forskelle landene imellem på, hvordan modtagerne fordeler sig på forskellige indsatstyper. Det viser en afdækning af området, som VIVE har foretaget for Social- og Ældreministeriet.

Camilla T. Dalsgaard , Søren Kjær Foged & Jakob Trane Ibsen
Misbrug, Anbringelser, Børn og unge, Det specialiserede voksenområde, Organisering, Psykiatri, Handicap, Kommune, Socialområdet, Styring, Økonomi
Læs rapporten om indsatser på det specialiserede voksenområde
I både Danmark, Sverige og Norge er det samlede antal modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde steget i perioden fra 2015 til 2019. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Camilla T. Dalsgaard Projektchef, cand.scient.pol. M: 33 69 77 74 cada@vive.dk

Regeringen igangsatte i 2020 en evaluering af det specialiserede socialområde. Social- og Ældreministeriet har i den forbindelse bedt VIVE undersøge, hvordan modtagertallene inden for det specialiserede voksenområde ser ud i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige. Undersøgelsen er en beskrivende kortlægning, der ikke kommer med forklaringer på forskelle og ligheder i modtagertal på tværs af de tre lande.

Flere modtagere på området

Det samlede antal modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde i Danmark, Norge og Sverige ser ud til at ligge nogenlunde på samme niveau i 2019, når man gør det op i forhold til indbyggertal.

I alle tre lande er det samlede antal modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde steget i perioden fra 2015 til 2019. Stigningen var i Danmark og Sverige 6-7 procent og i Norge 10 procent. De norske tal indeholder også modtagere af indsatser på almenområdet, for eksempel kommunale sundhedsydelser til 18-66-årige.

Forskelle og ligheder på tværs af nabolande

Undersøgelsen ser nærmere på antallet af modtagere af forskellige typer af indsatser, herunder botilbud og botilbudslignende tilbud, hjælperordninger samt hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte uden for botilbud.

Analysen tyder på, at det samlede antal modtagere af botilbud, botilbudslignende tilbud og hjælperordninger er nogenlunde på samme niveau i de tre lande. Der ser imidlertid ud til at være forskel på fordelingen af modtagere af forskellige indsatstyper. Her ligner Danmark og Norge hinanden mest, mens Sverige skiller sig ud. Danmark og Norge har nogenlunde lige mange borgere i botilbud eller botilbudslignende tilbud, mens Sverige har færre borgere i botilbud end Danmark opgjort pr. 18-66-årig indbygger i landet. Både Danmark og Norge ser ud til at have færre borgere, der modtager hjælperordninger, end det er tilfældet i Sverige.

I alle tre lande er der to typer af indsatser i borgerens hjem: socialpædagogisk støtte og hjemmehjælp. I Danmark ser der ud til at være flere borgere, der modtager socialpædagogisk støtte uden for botilbud end i Norge og Sverige. Også når man ser på modtagere af hjemmehjælp, har Danmark flere modtagere end Sverige, mens der ikke er tal, der kan sammenlignes direkte med de norske tal. Undersøgelsen indikerer, at forskellen især findes blandt modtagere med 0-2 timers hjemmehjælp om ugen, hvor dækningsgraden er højere i Danmark end i Sverige. Der findes ikke data om ugentlige timetal for modtagere af socialpædagogisk støtte.

Undersøgelsen belyser ikke årsagerne til de indikerede forskelle. En mulig forklaring kan være, at der i praksis er forskel i indsatsernes indhold på tværs af lande, selvom indsatserne i deres beskrivelser ligner hinanden. En anden mulig forklaring kan være, at tilbudsviften bliver anvendt forskelligt i landene.

Metode

Undersøgelsen kortlægger indsatser til voksne borgere med funktionsnedsættelser, psykiske vanskeligheder eller misbrugsproblematikker (sidstnævnte dog ikke i Sverige). Den bygger i udgangspunktet på en afdækning af eksisterende tilgængelig viden, data og opgørelser. For Danmark og Sverige har videnspersoner og dataspecialister i de to lande været behjælpelige med at udarbejde særtræk af deres data i forhold til bestemte indsatser eller aldersgrupper.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Social- og Ældreministeriet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 6. september 2021 Det specialiserede socialområde i de nordiske lande
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Rapport

    Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering

  4. Rapport

    Forbruget af tilskudsmedicin stiger – men omkostningerne falder

  5. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  6. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  7. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  8. Rapport

    Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3

  9. Rapport

    Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

  10. Nyhed

    Tidslinje: Epidemihåndteringen uge for uge

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os