Indsatser til ledige seniorer

Denne rapport fokuserer på, hvordan ledige seniorer i alderen 50-65 år klarer sig på arbejdsmarkedet, hvilke indsatser de modtager, og hvilken betydning lovgivningen har for deres muligheder. Rapporten undersøger, hvilke effekter forskellige typer af beskæftigelsesindsatser har på seniorernes chance for at komme tilbage i job.

Den aktive beskæftigelsesindsats spiller en vigtig rolle, når ledige seniorer skal tilbage i job. Selvom forskningen på området er sparsom, tyder analyser på, at alder har stor betydning for både deltagelse, effekt og udfald af beskæftigelsesindsatsen. Dertil kan ledige seniorer ofte stå over for særlige udfordringer på arbejdsmarkedet. Når pensionsalderen nærmer sig, kan motivationen for uddannelse, jobsøgning og aktivering være lavere, fordi tilbagetrækning fremstår som et mere realistisk alternativ. Samtidig oplever ældre ledige, at de generelt får færre jobtilbud, da arbejdsgivere ofte er mere tilbageholdende med at ansætte personer tæt på pensionsalderen.

Konklusioner

Resultaterne viser, at yngre seniorer (50-57 år) i store træk klarer sig på niveau med andre voksne ledige. For de ældre seniorer (58-65 år) er billedet anderledes: De har markant sværere ved at komme tilbage i job og forlader oftere arbejdsmarkedet helt.

Ældre seniorer oplever oftere at komme tilbage i job med lavere løn end tidligere, især efter længere ledighedsperioder. Alder viser sig generelt som en afgørende faktor for at finde job inden for de første 24 måneder – og her forklarer adgangen til tidlig tilbagetrækning kun en del af forskellen.

Yngre seniorer aktiveres omtrent lige så meget som øvrige voksne ledige, mens de ældste seniorer generelt aktiveres mindre. Nogle kommuner har modtaget støtte via en særlige pulje målrettet ledige over 50 år. Analysen viser, at ledige seniorer i disse kommuner øger deres brug af kursus- og opkvalificeringsforløb tidligt i ledighedsperioden.

Omkring halvdelen af de seniorer, der vender tilbage i beskæftigelse, skifter branche, hvilket minder om mønstret blandt yngre ledige. Når det gælder jobsøgning, sender seniorer omtrent lige så mange ansøgninger som andre ledige. Dog sender de lidt flere uopfordrede ansøgninger og færre til opslåede stillinger. Den ældste gruppe søger dog generelt mindre – og især ved længere ledighedsperioder.

Endelig peger analyserne på, at forskellige indsatser har forskellige effekter for yngre og ældre seniorer. For de ældste seniorer, der er tæt på folkepensionsalderen, ses der (i gennemsnit) ingen effekter. For de yngre seniorer virker jobrettede indsatser positivt på beskæftigelsen, men kun på kort sigt (op til 12 måneder efter påbegyndt ledighed), mens uddannelsesindsatser har positive effekter på lang sigt (efter mere end 24 måneders ledighed).

For begge aldersgrupper finder vi dog, at forskellige målgrupper reagerer forskelligt på forskellige typer indsatser – eksempelvis har kursusrettet aktivering forskellige effekter på langt sigt for de ældste ledige: Indsatsen forringer beskæftigelseschancen for dem, der tidligere har været ansat i et fysisk eller mentalt belastende job, mens de øvrige viser sig at have gavn af indsatsen.

Anbefalinger

Lovgivningen definerer som udgangspunkt seniorer som ledige over 50 år, men analyserne i denne rapport peger samlet på, at ledige i 50’erne på de fleste relevante aspekter ligner yngre ledige voksne (35-49 år). Der er således intet i vores analyse, der peger på, at seniorer under 58 år som udgangspunkt bør behandles anderledes end øvrige ledige.

Da de nuværende indsatser overordnet set ser ud til at være uden effekter for de ældste ledige seniorer, bør disse indsatser især målrettes seniorer, som forventes at blive længere på arbejdsmarkedet – eksempelvis ved at prioritere indsatsen for de yngre ledige seniorer, som kan have gavn af de langsigtede effekter.

For ledige, der er tættere på folkepensionsalderen, bør man afsøge, om nye tiltag i den aktive indsats kan være mere effektive til fastholdelse af den ledige på arbejdsmarkedet. Dog er det vigtigt at bemærke, at udvalgte grupper af ældre ledige kan have gavn af specifikke former for aktivering, fx kursusrettet aktivering, hvilket understreger behovet for målrettede beskæftigelsesstrategier.