Anne Brink Nandrup

Alder bliver en væsentlig faktor for ledige seniorers tilbagevenden til beskæftigelse, når pensionsalderen nærmer sig. Mens yngre ledige seniorers forløb i høj grad ligner andre voksne lediges, forlader ældre ledige seniorer oftere arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen.

Det vil være muligt at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) til også at omfatte ældre målgrupper (65+-årige). Det vurderer VIVE på baggrund af denne vidensafdækning af området.

Hvad er de langsigtede økonomiske konsekvenser af at investere i forbedrede livsvilkår for tidligere udsatte børn og unge i overgangen til voksenlivet? VIVE har afprøvet en metode til at estimere det langsigtede potentiale for økonomiske konsekvenser på en række offentlige ydelser og aktiviteter for at komme nærmere et svar på det spørgsmål.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Analysen giver et billede af deltagerne på de offentlige lederuddannelser i perioden 2009-2018. Registerstudiet udleder udviklinger på alle tre uddannelsesniveauer, dvs. akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Cirka 80 procent af de udsatte borgere i hjemløshed, der har deltaget i Odense Kommunes Housing First-indsats, har fortsat en bolig efter tre år. Samtidig er kommunens udgifter til borgerne faldet, efter de er kommet i bolig. Det viser en undersøgelse af Housing First-indsatsen i Odense Kommune.

VIVE har bidraget med nye målgrupper til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt fire nye målgrupper af udsatte voksne.

VIVE har bidraget med nye målgrupper og effektviden til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt tre nye målgrupper af udsatte børn og unge samt effektviden for en række af modellens målgrupper.

Klassestørrelse i indskolingen har betydning både for elevers faglige resultater og for deres trivsel, viser denne videnskabelige artikel

Klassekammerater udgør nogle af de mest betydningsfulde relationer i barndommen, men vi ved stadig relativt lidt om, hvordan hele klassens sociale struktur (netværk) hænger sammen med det enkelte barns oplevelse af egen trivsel.

Skal vi mindske uligheden i sundhed, må vi undersøge de strukturer og praksisser, der præger mødet med sundhedsvæsenet, skriver fem forskere og analytikere fra VIVE i Sundhedsmonitor.