Arbejdsområder
Anne Brink Nandrup forsker i to sammenhængende spor: hvad der driver faglige resultater og trivsel i skolen, og hvordan sociale og institutionelle faktorer bidrager til at skabe uligheder i uddannelsessystemet, i sundhedsadfærd og på arbejdsmarkedet.
Et centralt forskningsspor er, hvordan og hvilke faktorer der påvirker børn og unges faglige udvikling og sociale trivsel i skolen. Hun har tidligere dokumenteret effekterne af klassestørrelse og undervisningstid som institutionelle rammer for læring. I den videnskabelige artikel Understanding social wellbeing in classrooms undersøger hun sammen med kolleger, hvordan klassers sociale netværk påvirker elevers trivsel. Studiet bygger på data fra 905 klasser og næsten 17.000 elever og viser blandt andet, at elever trives bedre i klasser med tætte og inkluderende fællesskaber, hvor relationerne ikke alene er centreret omkring få populære elever. Mens den videnskabelige artikel Beyond academic achievement: class size and distress in early school years dokumenterer, hvordan mindre klasser i indskolingen øger børns trivsel og faglige udvikling.
Et andet spor fokuserer på, hvilke roller sociale normer og institutionelle faktorer spiller i individers adfærd på uddannelses-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, og hvordan disse kan bidrage til enten at reproducere eller reducere kønsmæssige og sociale uligheder. På arbejdsmarkedsområdet arbejder hun med seniorers beskæftigelse og fastholdelse. I rapporten Indsatser til ledige seniorer undersøger hun effekterne af beskæftigelsesindsatser og jobsøgningskrav for ledige seniorer og analyserer, hvilke indsatser der virker bedst for forskellige grupper.
Sideløbende har Anne bidraget til udviklingen af redskaber til at vurdere de samfundsøkonomiske gevinster af velfærdsindsatser, herunder REFUD-modellen for uddannelsesinvesteringer og udvidelser af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), herunder har hun bl.a. evalueret potentialet for at omfatte ældreområdet og udvidede tidshorisonter.
Metoder
Anne Brink Nandrup arbejder primært med kvantitative metoder og registerbaserede analyser. Hun anvender store datasæt fra blandt andet Danmarks Statistik samt surveydata til analyser af trivsel, uddannelse og arbejdsmarked.
Metodisk arbejder hun især med statistiske modeller, kvasi-eksperimentielle metoder og longitudinelle analyser. I flere projekter kombinerer hun registerdata med netværksanalyser og økonomiske modeller for at undersøge både sociale relationer, trivsel og de langsigtede effekter af sociale investeringer.