Inspiration til effektiv anvendelse af CT-scannere
Udgivelsens forfattere:
- Henriette Mabeck
- Pia Kürstein Kjellberg
Denne rapport indeholder en lang række konkrete forslag til ændring i arbejdstilrettelæggelse på radiologiske afdelinger. Idéerne stammer fra et casetudie, der har undersøgt anvendelse af apparatur og arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med udførelse af CT-undersøgelser på ni radiologiske afdelinger i 2008-2009.
Undersøgelsens tre hovedbudskaber er:
■ der er mulighed for at effektivisere alle steder
■ alle afdelinger har gode idéer som andre kan anvende
■ anvendelse af kvalitative og participatoriske metoder kan motivere kliniske ledelser til effektivisering
Vi har ikke sammenlignet af afdelingernes produktion og effektivitet som i traditionelle benchmarking-projekter. Derimod har vi inddraget de deltagende afdelinger i en løbende lærings- og forandringsproces.
Det iterative design med vekslen mellem dataindsamling og præsentation har sikret en løbende formidling af resultater. Ved at inddrage erfaringer fra de deltagende afdelinger har undersøgelsen motiveret ledere og medarbejdere til at gennemføre konkrete forbedringer i løbet af projektperioden.
Udgivelsens forfattere
- Henriette MabeckPia Kürstein Kjellberg
Om denne udgivelse
Udgiver
DSI Forlag