“It is a different world in here”: collective identification and shared experiential knowledge between psychiatric inpatients
Udgivelsens forfattere:
- Sundhed Sundhed
”De er her ikke længere, men der har været indlagt nogle med samme diagnose som mig og lignende historier. Det har hjulpet meget. […] Der er nogle ting, hvor der bare er den umiddelbare genkendelsens glæde: ”Hey! Du er ligesom mig”. Det er en meget stærk menneskelig ting at opleve det”.
Sådan fortæller Jonathan, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Mange patienter danner stærke bånd til hinanden. Ligesom Jonathan fremhæver de deres fælles erfaringer med psykisk sygdom som grundlaget for disse relationer. De nedtoner samtidigt karakteristika, der adskiller dem, såsom alder, køn og uddannelse/beskæftigelse.
Ph.d.-studerende Malene Lue Kessing fra VIVE har gennemført fem måneders feltarbejde på en åben og en lukket psykiatrisk afdeling. Her var hun med til måltider, deltog i planlagte gruppeaktiviteter og trak frisk luft i gården med patienterne. Desuden interviewede hun 14 patienter.
Skærmer ikke hinanden mod ensomhed
Under indlæggelsen bruger patienterne deres egne erfaringer med psykisk sygdom til at støtte og rådgive hinanden. Patienternes relationer er dog tæt knyttet til livet på afdelingen, og ofte forventer de ikke at se hinanden, efter at de er udskrevet.
“Det er en anden verden herinde... Når du kommer ud, er det ikke nødvendigvis en god idé at blive ved med at have kontakt. Man kan ende med at trække hinanden ned”, siger Lori.
Afdelingen er en beskyttet verden, hvor patienterne ved, at der er personale, som tager sig af de andre patienter. Lori er, som mange andre, bekymret for, at hun vil føle sig ansvarlig for de andres psykiske helbred, når hun vender tilbage til hverdagslivet uden for den psykiatriske afdeling.
Flere frygter desuden, at de alligevel er for forskellige til at forsætte relationen, og de ønsker at danne relationer, der ikke er centreret omkring deres psykiske sygdom. Patienternes relationer under indlæggelsen vil derfor formentlig ikke afhjælpe den ensomhed, som flere borgere med psykisk sygdom oplever, når de vender tilbage til verden uden for de psykiatriske afdelinger.
Relationer på psykiatrisk afdeling
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondPubliceret i
Sociology of Health and Illness