Klinisk praksisvariation og kliniske retningslinjer i sociologisk nyinstitutionelt perspektiv - Ph.D afhandling

Af afhandlingen fremgår:

• at evidensbaserede kliniske retningslinjer kan, men ikke nødvendigvis vil være, et relevant afsæt for klinisk praksis 

• at nationale meningsdannere – toneangivende læger og afdelinger – spiller en afgørende rolle for lægernes behandlingsvalg, idet lægerne søger at efterligne deres praksis, når de kommer i tvivl, om lokal klinisk praksis lever op til ”state of the art”

• at det, der adskiller sygehuse med en høj grad af evidensbasering fra sygehuse med en mindre grad af evidensbasering, er det omfang, hvori lægerne aktivt opsøger situationer, hvori de bringes i tvivl, om lokal klinisk praksis lever op til ”state of the art”.

Afhandlingen giver indsigt i de problemstillinger, der knytter sig til arbejdet med udvikling og implementering af kliniske retningslinjer, og er relevant for alle med forskningsmæssig interesse i klinisk praksis variation, implementering af kliniske retningslinjer og evidensbaseret medicin.