Kompetencer på anbringelsessteder
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet

Rapporten samler eksisterende dansk og nordisk viden om, hvilke kompetencer der er centrale hos de voksne omkring anbragte børn og unge, og om, hvordan disse kompetencer kan knytte sig til kvalitet i anbringelser.
Vidensindsamlingen skelner mellem tre typer kompetencer: faglige, personlige og organisatoriske.
Et gennemgående fund er, at kompetencer ikke kan reduceres til enkeltstående egenskaber, men opstår i samspillet mellem faglig viden, relationelle evner og organisatoriske rammer. Faglige kompetencer – som viden om børns udvikling, traumer og relationsarbejde – fremhæves som vigtige, men deres betydning afhænger af et godt match mellem barnets behov og anbringelsesstedets kompetenceprofil. Personlige kompetencer som empati, nærvær og tillid fremstår centrale for at skabe trygge relationer, mens organisatoriske kompetencer bidrager til stabilitet og sammenhæng i hverdagen. Endelig peger rapporten på et behov for mere systematisk viden om sammenhængen mellem kompetencer og konkrete mål for kvaliteten – mål, som for eksempel kan vedrøre kvantitative spørgeskemadata og kvalitativt indsamlede data ud fra de anbragtes egen oplevelse af kvaliteten.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd