Kort og klart: Forældre sammen - hver for sig
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Børn, unge og familie

I dag er det næsten lige så normalt at blive skilt som at blive sammen. De fleste forældre kan selv håndtere problemstillingerne, når de går fra hinanden, men for nogle går tingene desværre i hårdknude. I de situationer, hvor forældrene ikke kan blive enige om forældremyndigheden, samværet og bopælen, havner sagen i Statsforvaltningen.
Forældre sammen – hver for sig er et satspuljefinansieret projekt, som er blevet tilbudt på forsøgsbasis til skilte forældre (tidligere gifte, tidligere samlevende samt forældre, der har fået børn uden at have boet sammen) i Statsforvaltningens afdelinger i Odense og Aabenraa. Projektet har kørt fra 1. januar 2016 til 31. december 2018, og omkring 3.000 forældrepar har deltaget i dele af eller hele projektet. Hovedformålet med Forældre sammen – hver for sig har været at hjælpe forældrene med at opbygge deres samarbejdsrelation, reducere konfliktniveauet og forbedre deres evne til at støtte deres børn. Et andet formål med indsatsen har været, at færre sager om forældreansvar ender med juridisk behandling i Statsforvaltningen eller ved domstolene.
I dette hæfte kan du læse evalueringen af projektet – herunder hvordan det er opbygget og hovedresultaterne. Hvis du er interesseret i at gå mere i dybden med metode og resultater, kan du læse rapporten ”Forældre sammen – hver for sig. Effektevaluering af et konflikthåndteringsforsøg i Statsforvaltningen”.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
SatspuljenSamarbejdspartnere
Center for familieudvikling, Statsforvaltningen og Børne- og SocialministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd