Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­17. december 2021

Kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud

En kvalitativ undersøgelse af kvalitet på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder

Hvad får mennesker med psykiske vanskeligheder til at opleve, at der er kvalitet i deres hverdag? VIVE har samlet inspiration til arbejdet med kvalitet i praksis på botilbud.

Maya Christiane Flensborg Jensen , Agnete Neidel , Sussi Maack , Maria Røgeskov , Stine Kastrup Lausten , Julie Schou Nicolajsen & Leif Olsen
Brugerperspektiv, Borger- og brugerinddragelse, Det specialiserede voksenområde, Fagprofessionelle, Handicap, Kommune, Ledelse, Levevilkår, Organisering, Socialfaglige metoder, Socialområdet, Udsatte
Læs Kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud her
Kortlægningen giver indblik i og eksempler på, hvad der har betydning for, at mennesker med psykiske vanskeligheder oplever kvalitet i deres hverdagsliv på botilbud. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Leif Olsen Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d. M: 31 58 77 81 leol@vive.dk

Kvalitet på botilbud er tæt knyttet til, at borgerne oplever botilbuddene som et rart og hjemligt sted at leve.

Det er en af refleksionerne i VIVEs kortlægning. Kortlægningen giver indblik i og eksempler på, hvad der har betydning for, at mennesker med psykiske vanskeligheder oplever kvalitet i deres hverdagsliv på botilbud.

Borgere og fagpersoner fortæller, hvad de ser som særligt vigtige dimensioner i kvalitet på botilbud. Seks botilbud bidrager med eksempler og metoder i deres kvalitetsarbejde med fx hjemlighed, sundhed og trivsel.

Kortlægningen er en del af initiativet ’Kvalitet på botilbud’, som er iværksat og finansieret af Socialstyrelsen. ’Kvalitet på botilbud’ er et led i Socialstyrelsens samlede initiativ ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’, som forløber i årene 2019-2022.

Kortlægningen sætter fokus på en række tværgående kvalitetstemaer ved at inddrage litteratur og de centrale aktører på området, som giver deres bud på, hvad der kan højne kvaliteten i fx faglighed, trivsel, sundhed, tværgående samarbejde, helhedsorientering og botilbuddets hjemlighed.

Kortlægningen formidler en lang række konkrete praksiseksempler fra botilbud, hvor man arbejder med at højne kvaliteten fx med sundhedstjek, skadesreduktion, meningsfulde aktiviteter, brobygning til samfundet, hjemlighed, borgersammensat teamstruktur, fysiske rammer og borgere, der sætter mål.  

Kortlægningen peger på, at botilbuddene ikke fra den ene dag til den anden kan ændre praksis, og at der er udfordringer og dilemmaer forbundet med udviklingen af kvalitet på botilbud.

Botilbuddene har været vant til at være relativt lukkede enheder, hvor medarbejderne er blevet betragtet som eksperterne. Det er derfor udfordrende for både borgere og medarbejdere at vænne sig til at skulle arbejde på de måder, som recovery og rehabilitering lægger op til, fx at bygge bro mellem botilbuddet og civilsamfundet, inddrage borgere i det faglige rum, inkludere peer-medarbejdere i medarbejdergruppen, involvere borgerne i tilrettelæggelsen af botilbuddets hverdagsliv og at være initiativtagere i forhold til det eksterne samarbejde om at sikre gode koordinerede forløb for borgerne.

Kortlægningen viser desuden, at der er behov for, at botilbud bliver bedre til at dokumentere virkningerne af deres indsatser. Endelig viser kortlægningen, at der er store forskelle mellem botilbuddene i forhold til rammer, målgrupper, tilknytning (region/kommune) m.m. Det indebærer, at (god) kvalitet på ét botilbud ikke nødvendigvis er et kvalitetsmål for et andet botilbud, og at der mangler undersøgelser af kontekstens betydning for at højne kvaliteten på botilbud.

Metode

Kortlægningen bygger på beskrivelser, erfaringer og viden, der er indsamlet blandt mange forskellige kilder og ved hjælp af en række forskellige metoder, der består af:

  1. Litteraturstudiet ’Kvalitet på botilbud – Et litteraturstudie om kvalitet på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder
  2. Dialog med Socialstyrelsen og en nedsat arbejdsgruppe med særligt kendskab til området
  3. Telefoninterview med 25 fageksperter fra bl.a. sociale tilbud, bruger-, interesse-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, 10 botilbudsledere og 7 borgere.
  4. Casestudier i seks botilbud, hvor der er gennemført interview og observationer af botilbuddets virke og konkrete praksisser på et 1-dags besøg. Der har været kontakt med ledere, medarbejdere, borgere og i nogle tilfælde samarbejdspartnere, fx praktiserende læger og kommunale sagsbehandlere.

Læs mere

Kvalitet på botilbud

Det socialpædagogiske arbejde på botilbud for voksne med udviklingshæmning

Kvalitet i bostøtte

Kortlægning af god kvalitet i praksis i bostøtten

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Socialstyrelsen

Samarbejdspartnere:

SUS, Socialt Udviklingscenter og KP, Københavns Professionshøjskole

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 3. september 2020 Kvalitet på botilbud
Læs også
  1. Nyhed

    Gå hjem-møde i Kbh: Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  3. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  4. Rapport

    Onboarding af nye medarbejdere og vilkår for seniormedarbejdere skal bidrage til at fastholde arbejdskraft

  5. Nyhed

    Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse

  6. Nyhed

    Receiving and engaging: can a simple ICT delivered government message change citizen health behavior? A field experiment

  7. Nyhed

    Ageing, dementia and the future - ambivalent futurework in rehabilitation-focused dementia care

  8. Kronik

    Kan vi overlade anbragte unge til sig selv, når de fylder 18 år?

  9. Debatindlæg

    Kvalitetsklynger i almen praksis viser gode takter, men er det tilstrækkeligt?

  10. Nyhed

    The role of mental health problems in out-of-home care youths' educational pathways: Quantitative and qualitative analysis of Danish longitudinal data

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os