Langvarigt bekymrende skolefravær

Skolefraværet er steget markant siden covid-19-pandemien. Det gælder ikke kun i Danmark, men også internationalt. Fraværet blandt elever i grundskolen er vokset, flere elever har længerevarende fraværsforløb, og skolefravær er i dag en så omfattende udfordring, at det indgår som et centralt tema i regeringens politiske grundlag.

Samtidig er vidensgrundlaget ikke fulgt med udviklingen. I den offentlige debat peges der ofte på løsninger som klasseloft, tolærerordninger eller flere støttemuligheder, men der findes kun begrænset viden om, hvilke indsatser der faktisk virker.

Debatten præges også af, at der mangler en fælles forståelse af, hvad skolefravær egentlig er. Er der tale om pjæk, skolevægring, sygdom eller ferie? Uden et fælles udgangspunkt bliver det vanskeligt at opgøre omfanget af fraværet, forstå årsagerne og udvikle relevante indsatser.

Hvad er langvarigt bekymrende skolefravær?

VIVE definerer langvarigt bekymrende skolefravær som mindst 20 procent fravær i to sammenhængende kvartaler. Definitionen bygger på den internationale forskning, hvor både fraværets omfang og varighed fremhæves som afgørende for, hvornår fravær bliver bekymrende.

Analyserne viser, at definitionen identificerer en gruppe elever, hvor fraværet ikke blot er sporadisk eller tilfældigt, men fremstår vedvarende og systematisk. Samtidig er gruppen kendetegnet ved lavere trivsel, svagere faglige resultater og en større risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Omfang, karakterstika og forklaringer på udviklingen 

Frem til skoleåret 2018/2019 lå andelen af elever med langvarigt bekymrende skolefravær stabilt omkring 3 procent. Under covid-19-pandemien steg andelen markant og toppede på 5,4 procent i skoleåret 2021/2022. Selvom niveauet efterfølgende er faldet, ligger det fortsat betydeligt over niveauet før pandemien. Stigningen er særligt tydelig blandt elever i udskolingen.

Elever med langvarigt bekymrende skolefravær findes i alle dele af samfundet – modsat fx ulovligt fravær, men fraværet er stadig socialt gradueret: det vil sige, at elever med forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet og med kortere uddannelse er overrepræsenterede blandt elever med LBF. Samtidig viser analyserne, at gruppen er langt mere sammensat end ofte antaget. Over en tredjedel af eleverne med LBF har fx en mor med en videregående uddannelse.

Analysen viser desuden, at elever med funktionsnedsættelser og psykiske vanskeligheder er overrepræsenterede, men de kan ikke alene forklare udviklingen i skolefraværet. For mange elever, der har LBF har ingen identificerbare særlige behov i de registre, der indgår i analyserne.

Spørgsmålet er så, hvad der kan forklare stigningen i LBF? Der findes ikke én enkelt forklaring på den markante stigning i skolefravær efter covid-19. VIVE peger på to sandsynlige forklaringer. For det første kan pandemiens sociale, faglige og psykiske følgevirkninger have bidraget til en større gruppe sårbare elever med vanskeligheder både i og uden for skolen. For det andet tyder analyserne på, at børn i stigende grad meldes syge eller holdes hjemme af andre årsager end egentlig sygdom. Særligt de interviwede skoleledere peger på et svækket oplevet forpligtende fællesskab omkring skolen og skolegangen.

Fire anbefalinger til det videre arbejde

På baggrund af analyserne peger VIVE på fire centrale anbefalinger.

1. Sæt tidligere ind
   Langvarigt bekymrende skolefravær udvikler sig typisk gradvist over tid. Derfor bør skoler have faste rutiner for tidlig opfølgning på mindre fraværsproblemer, før de udvikler sig til vedvarende fraværsmønstre. En tovholderfunktion på skolen eller i kommunen kan understøtte koordineringen mellem de relevante aktører.
2. Prioritér forebyggelse dér, hvor udfordringerne er størst
   Kommuner og skoler med mange elever med langvarigt bekymrende skolefravær bør prioriteres i de forebyggende indsatser. Fraværet er socialt skævt fordelt, og målrettet støtte kan bidrage til at reducere uligheden.
3. Skab mere ensartet registrering af fravær
   Der er betydelige forskelle i, hvordan skoler registrerer og kategoriserer fravær. Det betyder, at samme elevadfærd kan vurderes forskelligt afhængigt af skole eller kommune. Derfor er der behov for mere viden om de processer, systemer og incitamenter, der præger fraværsregistreringen i grundskolen.
4. Tilpas indsatserne til elevernes alder
   Risikoen for langvarigt bekymrende skolefravær stiger med klassetrinnet og accelererer særligt omkring 5.-6. klasse. Samtidig ændrer karakteren af fraværet sig, idet ulovligt fravær fylder mere i udskolingen. Indsatser og støttemuligheder bør derfor tilpasses elevernes alder og tage højde for, at ældre elever har et større ansvar for egen skolegang. Der bør særligt være fokus på udskolingselever med stigende ulovligt fravær, da denne gruppe udgør en voksende andel af eleverne med langvarigt bekymrende skolefravær.