Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Bog MAJ 2017
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Offentlige styringsparadigmer

Konkurrence og sameksistens

Udgivelsens forfattere:

  • Lotte Bøgh Andersen
  • Carsten Greve
  • Kurt Klaudi Klausen
  • Jacob Torfing
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Modelfoto: Ricky John Molloy/KORA
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Lotte Bøgh Andersen

    cand.scient.pol., ph.d.

Styringsparadigmer er sammenhængende forestillinger om, hvordan den offentlige sektor skal organiseres, styres og ledes. Der kommer løbende nye styringsparadigmer til, uden at de gamle forsvinder. Det betyder, at vi får en kompleks styringsvirkelighed i den offentlige sektor. Det er nødvendigt for ledere og beslutningstagere at kende de forskellige styringsparadigmer for at kunne navigere rundt i dem.

Baggrund

Bogen bidrager til at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Det er en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den danske offentlige sektor.

Bogen er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere, men vi håber også, at mange andre vil finde diskussionerne interessante. Den er især tiltænkt master-, diplom- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning, men forhåbentlig kan den mere generelt bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.

Bogen er et resultat af et tæt samarbejde mellem forskere på området fra forskellige institutioner og forskningsmiljøer. Bogprojektet samtænker den viden og erfaring, der er oparbejdet herhjemme om styringstænkning i teori og praksis.

Konklusion

De seks styringsparadigmer (professionsstyre, bureaukrati, New Public Management, Neo-Weberian State, Digital Era Governance og New Public Governance) kan indplaceres og sammenlignes ud fra følgende parametre (se grafikken nedenfor):

  1. Fra lav til høj centraliseringsgrad i forhold til den offentlige styring 
  2. Fra begrænset til omfattende styringsmæssig anvendelse af værdier i styringen 
  3. Fra begrænset til omfattende inddragelse af samfundsmæssige aktører fra økonomi og civilsamfund 
  4. Fra lille til stor tiltro til incitamentsstyring 

Sammensætningen af styringsparadigmer på et givent område giver forskellige rammevilkår for ledelse, og den dygtige leder kan balancere hensynene til de forskellige paradigmer.

Anbefalinger

De forskellige styringsparadigmer eksisterer side om side og konkurrerer til tider med hinanden. Derfor må den moderne offentlige leder være lidt af en blæksprutte med mange arme og lidt af en kamæleon, der formår at tilpasse sig skiftende omstændigheder.

Samtidig er der ofte en kerne i det at være offentlig leder, som ikke blot kan udskiftes fra det ene år til det andet, og det knytter sig til forståelsen af logikkerne i de forskellige styringsparadigmer, der findes i den offentlige sektor.

Offentlige ledere forventes at være gode til flere ting på én gang. De skal gå foran, når det kræves, men også bagved, når der er behov for at samle op. De forventes både at bedrive faglig ledelse, strategisk ledelse og leadership. Uanset hvad, er det afgørende, at offentlige ledere evner at forstå den ledelsessituation, de står i. De skal være i stand til at manøvrere under hensyn til de mange forhold, de skal tage i betragtning, på en måde, så de skaber mening, motivation og resultater – uden at miste sig selv.

Udgivelsens forfattere

  • Lotte Bøgh AndersenCarsten GreveKurt Klaudi KlausenJacob Torfing

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    Djøf Forlag
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev