Opfølgende hjemmebesøg med video
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Sundhed Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed
Opfølgende hjemmebesøg skal nedbringe ressourceforbruget og øge patientsikkerheden ved at undgå genindlæggelser af ældre svækkede borgere efter endt hospitalsindlæggelse. Mange besøg bliver dog ikke gennemført (Oxholm & Kjellberg 2012).
Afgørende for, at de op til tre hjemmebesøg finder sted, er, at egen læge kører hjem til patienten, og at hjemmesygeplejersken kan koordinere mødet i tide. Videomediet giver mulighed for, at lægen fra sin konsultationspraksis kan indgå i samtale med patient og hjemmesygeplejersken.
Ligesom sygeplejerskens mulighed for rettidig planlægning forbedres ved at kunne booke lægen indenfor lægepraksissens normale åbnings- og konsultationstider. Afgørende for at videokonsultationen finder sted, er dog tilstedeværelsen af mobil netværksdækning på patientens adresse og i lægens konsultation.
Eksperimentet har ledt til udvikling af en drejebog for videomedieret opfølgende hjemmebesøg. Drejebogen beskriver de sociale og tekniske aspekter ved at indføre denne form for tværsektoriel samarbejde på en sikker, effektiv og fleksibel måde.
Et laboratoriestudie til afprøvning af drejebogen kan afdække patientens oplevelse af videomedieret konsultation med egen læge, den kliniske kvalitet af videosamtalerne og ressourceforbruget hos særligt hjemmesygeplejen. En ufravigelig betingelse er etablering af en driftsikker infrastruktur med tilstrækkelig bredbåndsforbindelse - både fra lægens konsultation og i patientens hjem.
Sikkerhed og tryghed for de involverede brugere er afgørende for at høste den kliniske værdi af reorganisering af opfølgende hjemmebesøg med video.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA