Organisationer der samarbejder på det psykiatriske og sociale område
Udgivelsens forfattere:
- Anne Petersen
- Marie Brandhøj Wiuff
- Martin Sandberg Buch
Konklusion
Kortlægningen giver indblik i, hvorledes medarbejdere fra kommunale og regionale enheder og almen praksis arbejder med og samarbejder om børn, unge og voksne med psykisk sygdom. De enkelte enheder i samarbejdet er bevidste om, at andre enheder – ligesom ens egen – er underlagt rammer, de ikke kan påvirke.
Samtidig har medarbejderne på tværs af enhederne klare ønsker til det gensidige samarbejde:
- At man modtager information, når der sker noget væsentligt med borgeren i andet regi.
- At man ’bliver på egen banehalvdel’ og ikke ytrer sig til hverken borgere og pårørende eller andre i samarbejdet om, hvad andre aktører bør tilbyde.
- At det er nemt at finde ud af, hvem der arbejder med borgeren i andre organisatoriske enheder, og nemt at kontakte andre enheder.
- At procedurer, standarder og økonomiske styringssystemer er baseret på et fagligt rationale.
- At de forskellige aktører har mulighed for at komme hos hinanden, hvis det giver fagligt mening.
- At koordineringen mellem aktørerne bliver bedre, så deres indsatser tilpasses hinanden.
Baggrund
Som led i et fælles tværfagligt projekt ”Sammen om” har Psykiatrien Region Sjælland bedt KORA lave en kortlægning af det tværsektorielle samarbejde mellem Vordingborg Kommune, Psykiatrien Region Sjælland og almen praksis.
Formålet med kortlægningen er at få overblik over og indblik i, hvordan der arbejdes og samarbejdes i og på tværs af Vordingborg Kommune, Psykiatrien Region Sjælland og almen praksis.
Metode
Kortlægningen er gennemført via mini-gruppeinterview/enkeltinterview med 22 medarbejdere fra 11 organisatoriske enheder henholdsvis seks kommunale enheder, fire regionale enheder og almen praksis, som på forskellig vis er involveret i forløb omkring borgere med psykisk sygdom.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg KommuneUdgiver
KORA