Organisations- og medarbejderudvikling på sygehuse
Udgivelsens forfattere:
- Christina Holm-Petersen
- Pia Kürstein
Denne rapport handler om gennemførelsen af et nationalt forandringsprojekt: SUS-projektet. Projektet blev initieret af arbejdsmarkedets centrale parter og gennemført på tre meget forskellige sygehusafdelinger.
Formålet med projektet var inden for et år at fremvise forbedringer i kvalitet, produktivitet, patienttilfredshed og arbejdstilfredshed, samt at skabe kompetenceudvikling og ændringer i uhensigtsmæssige faggrænser. Udmøntet på tre ”omstruktureringsramte” afdelinger kom projektet dog mest til at handle om værdier, intern kommunikation og personalepolitik.
Rapporten sætter fokus på barrierne for at skabe de ønskede forandringer. Emner, der diskuteres, er bl.a. om de ønskede forbedringer vil opstå senere; om de centrale parter sammen kan forandre; hvilken betydning det kan have at arbejde med konsulenter; hvilke ændringer der kan tænkes at følge af arbejde med værdi-, mål- og handlingsgrundlag; og hvad kan man kan bruge ”forandringsagenter” til.
DSI’s evaluering af projektet er baseret på et omfattende datamateriale indsamlet gennem procesobservation, punktinterview og en afsluttende interviewrunde med de centrale parter og afdelingernes styregrupper, arbejdsgrupper, forandringsagenter og medarbejdergrupper.
Der er tale om et forholdsvis unikt indblik i de processer, der sættes i gang på tre afdelinger, der indgår i et politisk initieret projekt og tilbydes støtte fra en proceskonsulent. Rapporten kan derfor bidrage med en væsentlig viden til tilrettelæggelse og gennemførsel af fremtidige forandringsprojekter.
Udgivelsens forfattere
- Christina Holm-PetersenPia Kürstein
Om denne udgivelse
Udgiver
DSI Forlag