I denne rapport præsenteres et feltstudie på Regionshospitalet Silkeborg (RHS) med fokus på Joint Care (JC) hoftepatienter. Feltstudiet fokuserede på JC hoftepatienters erfaringer med JC forløbet og med at være hofteopererede samt på relevant personales erfaringer med JC. Undersøgelsen blev igangsat i forbindelse med et samarbejde mellem Centre for Pervasive Healthcare (CfPH) og RHS om udvikling af teknologi til at støtte patienter i et kommende Døgnhofteforløb. Feltstudiet er en kvalitativ undersøgelse. Seks patienter (samt støttepersoner) og fire fra personalegruppen på RHS blev interviewede, og derudover bygger undersøgelsen på ustrukturerede samtaler med personale, pårørende og patienter, samt deltagerobservation på RHS. Rapporten er en empirisk sammenfatning af patienters, pårørendes og personalers oplevelser med JC. Kapitlerne tager udgangspunkt i elementer i JC forløbet, hvor der i løbet af undersøgelsen er dukket temaer af særlig interesse op for den videre udvikling af DH og teknologien. Afslutningsvis diskuteres muligheder og udfordringer ved DH.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
Datalogisk Institut, Aarhus Universitet