Sammenhæng mellem inddragelse i egen sag og efterfølgende job og uddannelse for unge i udsatte positioner

Unge i udsatte positioner, som eksempelvis er anbragt uden for hjemmet, oplever desværre ofte, at kommunerne træffer beslutninger med store konsekvenser for de unges liv, uden at de unge reelt bliver inddraget. Det sker på trods af, at der i mange år har været fokus på, at inddragelse er en vigtig rettighed for de unge.

Både forskere og praktikere har påpeget, at unge, som bliver inddraget i beslutninger om deres eget liv, må forventes at klare sig bedre i livet, for eksempel i forhold til uddannelse og job. Der findes imidlertid kun i meget begrænset omfang forskning, som belyser disse sammenhænge.

På den baggrund har VIVE-forskere via statistiske analyser undersøgt, om der er en sammenhæng mellem omfanget af udsatte unges inddragelse, og hvordan de senere klarer sig i forhold til uddannelse og job.

Forskerne har ikke fundet tydelige tegn på, at de unge, som i høj grad oplever inddragelse, klarer sig bedre i forhold til uddannelse eller job end tilsvarende unge, som oplever en lavere grad af inddragelse. Dog finder forskerne en tendens til, at de unge, som oplever en relativt stor grad af inddragelse, i højere grad påbegynder en erhvervsuddannelse.

Selvom resultaterne kun viser relativt svage sammenhænge mellem inddragelse og efterfølgende uddannelse og job for unge i udsatte positioner, betyder det dog ikke, at der ikke er grund til at inddrage de unge i deres egen sag.

Dels er inddragelse i egen sag en helt central rettighed for unge i udsatte positioner, uagtet om inddragelsen har betydning for, hvordan de unge klarer sig på sigt. Dels kan der være træk ved de unge og deres sag, som det ikke har været muligt for forskerne at måle og inddrage i analyserne, og som måske kan have betydning for resultaterne.

Analyserne indikerer, at inddragelse er et ganske komplekst fænomen, hvis underliggende dimensioner muligvis har forskellige og komplekse sammenhænge med øvrige forhold i de unges liv. Fremtidig forskning kan derfor med fordel dykke dybere ned i forskellige dimensioner af inddragelse og hvilke sammenhænge, der er mellem disse dimensioner, unges livsvilkår og hvordan de klarer sig i skolen og på arbejdsmarkedet.

Metode

VIVE har undersøgt, om unge i udsatte positioner, som i høj grad oplever at være inddraget i kommunernes sagsbehandling, efterfølgende klarer sig bedre i forhold til 1) resultater ved folkeskolens afgangsprøve, 2) påbegyndelse af ungdomsuddannelse og 3) tilknytning til arbejdsmarkedet end tilsvarende unge, som i lavere grad oplever at være inddraget.

Rapportens resultater vedrører statistiske analyser, som er baseret på to datakilder:

• Spørgeskemaundersøgelse om inddragelse: En væsentlig del af datagrundlaget stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, som VIVE gennemførte i sommeren 2019. Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af ca. 2.300 danske unge i alderen 12-17 år, som enten var anbragt eller havde en kontaktperson som forebyggende foranstaltning. I denne analyse anvendes besvarelser fra de ældste (14-17 år) i målgruppen. I spørgeskemaet blev de unge blandt andet bedt om at vurdere, hvor godt 16 forskellige udsagn om inddragelse i sagsbehandlingen passede med deres egne oplevelser med deres sagsbehandler.
• Registerdata fra Danmarks Statistik: Undersøgelsen anvender desuden data fra en række af Danmarks Statistiks registre, blandt andet vedrørende baggrundsforhold for den unge selv og den unges forældre – for eksempel demografiske forhold, etnisk baggrund, forældrenes socioøkonomiske baggrund, kontakter til sundhedsvæsenet og kriminalitet samt oplysninger om, hvordan den unge har klaret sig i forhold til uddannelse og beskæftigelse, for eksempel resultater fra folkeskolens afgangsprøve.