Social Forskning, 2012:3

INDHOLD:

Deleordninger er ikke for teenagere

Hvert femte skilsmissebarn har erfaring med en deleordning, hvor de bor lige meget hos mor og far. Men deleordninger passer ikke særlig godt med at være teenager. Derfor er andelen af børn i den slags ordninger halveret, når børnene har nået 15-årsalderen.
Af Ulla Haahr

Populær mentorordning med usikker effekt

I dag får udsatte ledige i stigende grad tilknyttet en mentor på arbejdspladsen i håb om at hjælpe de udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet til et fast arbejde. Jobcentrene i kommunerne forventer, at brugen af mentorordninger vil fortsætte med at stige. En ny SFI-rapport viser, at det kan være vanskeligt at måle effekten af mentorstøtte.
Af Jesper Munk Jakobsen

Fastholdelse giver fokus

”Hos os er det der med at sætte borgeren i centrum ikke en floskel, men faktisk hele pointen med arbejdet,” fortæller Steen Østergaard. Han er chef for Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter, der arbejder med at styrke hjælpen til danskere, der bliver ramt af en arbejdsskade. Og det nytter, viser en ny SFI-rapport.
Af Trine Jørgensen

”Ingen gør det jo af ond vilje”

Mænd får gennemgående mere i løn end kvinder på de kommunale arbejdspladser – også selvom de rammer, man forhandler ud fra, som udgangspunkt er helt kønsneutrale. Seniorforsker Helle Holt har i rapporten Lokal løn på kommunale arbejdspladser – forskelle i kvinders og mænds løn interviewet 35 ledere, medarbejdere og forhandlere på begge sider af bordet om, hvordan det kan være. Her fortæller hun om resultatet.
Af Trine Jørgensen

Nyt job og arbejdsområde til efterlønnere og pensionister

Nogle efterlønsmodtagere og folkepensionister, der vælger at genindtræde på arbejdsmarkedet, skifter til et andet job og/eller arbejdsområde, end det, de havde, før de gik på efterløn eller blev pensioneret.
Af Carsten Wulff

Færre ældre har behov for hjemmehjælp

Flere ældre føler i dag, at de har et godt helbred og bedre er i stand til at klare sig selv, end tidligere årgange af ældre har følt det. Det viser en rapport fra SFI, som sammenligninger de danske ældre i 1997 med ældre i 2007
Af Jesper Munk Jakobsen

Mulighed for unik indsigt i de ældres levevilkår

I fremtiden får vi flere og flere ældre som naboer til vores parcelhus i forstaden, og gennemsnitsalderen vil stige på medbeboerne i lejlighedsopgangen i den indre by. Der bliver flere ældre, og derfor kan det være interessant at forstå, i hvilken retning pilen peger for vores ældres ve og vel og evne til at klare sig selv. Det er der mulighed for med hjælp fra Ældredatabasen.
Af Jesper Munk Jakobsen

Tænk på socialforskning som strategisk kommunikation

Hvis socialforskningen også i fremtiden skal påvirke samfundsudviklingen, må forskerne i højere grad forholde sig strategisk til omverdenen. Der er læring at hente hos praktikerne, politikerne og journalisterne.
Af Tor Juul, kommunikationsrådgiver inden for social- og sundhedsområdet, God Kommunikation

En kone i hvert land

Migration skaber nye former for flerkoneri blandt europæiske muslimer, der lever udspændt mellem oprindelseslandet og indvandringslandet.
Af Trine Jørgensen

Diskrimination skal angribes fra flere fronter

Diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse er en svær størrelse. Det er vanskeligt at måle, hvornår det finder sted, og selvom meget tyder på at diskrimination er udbredt, er det kun ganske få der anmelder sager om diskrimination til myndighederne. I Københavns Kommune bruger man bl.a. teater for at skabe opmærksomhed om emnet.
Af Trine Jørgensen

Ny viden om konsekvenser af krig

I september afsluttede SFI et stort forskningsprojekt om, hvordan danske soldater påvirkes af udsendelsen på internationale, militære missioner. Seks rapporter over to år er det blevet til, baseret på et væld af data om de 26.000 danskere, der har været udsendt for Danmark mellem 1992 og 2009. Projektleder og seniorforsker Stéphanie Vincent Lyk-Jensen fortæller om processen og resultatet.
Af Trine Jørgensen

De fleste bostøtter arbejder efter egne metoder

Selv om der er mange metoder til at støtte mennesker med sindslidelser eller handicap i deres hverdag, og der er sket meget på dette felt gennem de senere år, så arbejder de fleste bostøtter i kommunerne stadig efter deres egne metoder. De færreste kommuner gør noget alvorligt for at sikre, at evidensbaserede metoder tages i brug.
Af Carsten Wulff

Unge voksne der stadig er børn

Forebyggende arbejde med udsatte unge handler også om at lære dem at få styr på almindelige hverdagspligter og dermed også at kunne klare et arbejde. Halvdelen af de udsatte unge er i dag på kontanthjælp.
Af Ulla Haahr