Social Forskning, 2016:1

INDHOLD:

Unik viden om unge

Hvordan har de danske unge det? Og hvad ved vi om dem? Svarene på disse spørgsmål – og meget mere – kan du finde i dette temanummer om unge.
Af Anne Dorthe Hestbæk – Forskningschef, Børn og Familie

Frit valg eller frit fald?
Rammer om dansk ungdomsliv

Den nuværende generation af unge har langt mere frihed til at forme deres eget liv, end deres bedsteforældre havde – men de forventes også i højere grad at skabe et succesrigt liv, og mislykkes det, tilsiger tidsånden, at det er deres egen skyld. Seniorforsker Jeanette Østergaard tegner et portræt af nutidens ungdom og de tendenser, der sætter rammen om deres overgang til voksenlivet.
Af Trine Jørgensen

Lige adgang til uddannelse er ikke så lige endda

Erhvervsuddannelse eller gymnasium – eller måske slet ingen uddannelse? Hvilken vej Kristoffer, Azan, Björk og Laila vælger efter folkeskolen, og hvilke forventninger, de har til deres uddannelser, er i høj grad afhængig af deres sociale baggrund. Der er en systematisk skævhed i de unges valg og forventninger til uddannelse, viser ny forskning.
Af Anne Marie Underbjerg

Social mobilitet begynder med det hjemlige skub

I Danmark har vi gratis uddannelse til alle, så hvorfor er der stadig sociale uligheder, når det gælder opnået uddannelse? Det handler om de bløde værdier i barndomshjemmet, mener professor Mads Meier Jæger.
Af Anne Marie Underbjerg

Hvem er restgruppen? Danske og europæiske perspektiver

Hvor vi i Danmark er bekymrede for ”restgruppen”, taler man i international sammenhæng ofte om en bredere gruppe af inaktive unge, de såkaldte NEETs (Not in Employment, Education or Training). Danske unge klarer sig ganske fint sammenlignet med unge i andre lande, men man skal være varsom, når man sammenligner på tværs af landegrænser.
Af Mads Andersen Høg

Intime strategier: Unges forventninger til samliv og børn

Der er stor forskel på, hvornår unge debuterer seksuelt, hvor mange sexpartnere de har haft, om de har en fast kæreste eller ej og på deres forventninger til et fremtidigt familieliv og forældreskab. Forskellene afspejler de unges egne frie handlinger, men også at deres valgmuligheder kan være begrænsede af deres uddannelsesniveau og fremtid på arbejdsmarkedet samt deres sociale og kulturelle baggrund.
Af Carsten Wulff

Udsatte unge har særlig risiko for depression

Psykisk mistrivsel blandt unge handler ikke kun om ambitiøse 12-talspiger, der ikke kan klare præstationsræset. Tværtimod er der en sammenhæng mellem udsathed og depressive symptomer hos unge, viser SFI-analysen Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. Unge, der er vokset op i familier  med få ressourcer, eller som har følt sig ensomme og er blevet mobbet, har højere risiko for at få depressive symptomer. Det samme har unge, der tidligt gør sig erfaringer med sex og rusmidler. Og unge piger er især i risiko..
Af Carsten Wulff 

Først flasken, så piben

En teenager, der en enkelt gang har prøvet at drikke sig rigtigt fuld, har over 10 gange højere sandsynlighed for også at prøve hash end en, der endnu ikke er debuteret udi fuldskab. Der er altså en klar sammenhæng mellem alkohol- og hashbrug, og det åbner en ny mulig vej i indsatserne mod hashbrug, vurderer seniorforsker Jeanette Østergaard.
Af Trine Jørgensen

Når sårbarheden bryder ud

Udsatte unge har det særligt svært i overgangen til voksenlivet. Og nye grupper af unge dukker op i overgangsårene med psykiske problemer, der kan føre til social marginalisering. De er ikke på samme måde kendt af systemet, for de kommer med andre familiebaggrunde end de kendte udsatte unge.
Af Ulla Haahr 

18 år – og helt alene?

Tidligere anbragte unge oplever ofte store vanskeligheder, når de fylder 18 år. De har ikke, som andre unge, en familie og et netværk at støtte sig til, og hvor andre unge får opbakning hjemmefra i flere år, så må tidligere anbragte ofte klare sig selv. Kun ca. hver tredje modtager efterværn, viser tal fra SFI’s forløbsundersøgelse om anbragte børn. 
Af Ulla Haahr