Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­29. marts 2022

Støtte, støttebehov og elevresultater

Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand

En større andel elever i grundskolen går i specialklasser eller specialskoler end for 5 år siden. Der er samtidig tegn på, at en større andel elever i udskolingens almenklasser modtager støtte. Samtidig vurderer lærere, at der er elever, der har et uindfriet støttebehov.

Asger Graa Andreasen , Beatrice Schindler Rangvid & Nanna Høygaard Lindeberg
Børn og unge, Folkeskole, Inklusion, Uddannelse, Ungdomsuddannelse
Læs rapporten om Støtte, støttebehov og elevresultater
En større andel elever i grundskolen går i specialklasser eller specialskoler end for 5 år siden. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Asger Graa Andreasen Analytiker, cand.scient.soc. M: 33 48 09 63 aga@vive.dk

Denne rapport er en af fem, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet på baggrund af en række undersøgelser af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

Resultater

Denne rapport indeholder resultater fra fire forskellige analyser:

  • En kortlægning af ændringer i andelen af elever, som modtager specialundervisning i forskellige skoletilbud, og en analyse af ændringer i elevsammensætningen på tværs af tilbuddene.
  • En kortlægning af ændringer i den samlede støtte i folkeskolens almene klasser fra 2011 til 2021 og en analyse af læreres vurdering af uindfriet støttebehov blandt elever i udskolingen.
  • En analyse af deltagelse i folkeskolens afgangseksamen for elever, som tilbageføres fra segregerede specialundervisningstilbud til almenundervisningen.
  • En analyse af, hvad undervisning i almenklassen af elever med støttebehov har af betydning for deres faglige resultater, trivsel, fravær, skoleskift og overgang til ungdomsuddannelse.

Elevsammensætningen på tværs af skoletilbud

Andelen af elever i den almene undervisning steg fra 2011 til 2015, hvorefter den faldt fra 2016 til 2019. Fra 2011 til 2019 er der både i segregerede tilbud og i almenundervisningen sket en stigning i andelen af elever, som er diagnosticeret med en adfærdsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelse eller en anden psykisk lidelse, ligesom der er sket en stigning i andelen af elever, der modtager støtte for ordblindhed.

Støtte og støttebehov for elever i almene klasser

Undersøgelsen peger i retning af, at en større andel elever på 7. og 9. klassetrin modtager støtte i den almene klasse i 2021 sammenlignet med 2015 og 2011. For de elever, der modtager støtte, vurderer en større andel af lærere i 2021 end i 2015, at den imødekommer elevens sociale støttebehov.

Klasse-/kontaktlærere vurderer endvidere, at der er elever med uindfriede støttebehov.

Tilbageførte elever og prøvedeltagelse i 9. klasse

Elever, der er tilbageført fra segregeret specialundervisning til almenundervisning, har større sandsynlighed for at deltage i prøverne i 9. klasse end elever i segregeret specialundervisning. Dette kan skyldes en række forhold, herunder et reelt fagligt løft af at komme i almenskolen, faglige forventninger, udbud af fagrække eller forskellig testpraksis i almenskolen og i specialtilbud.

Undervisning i almenklasser af elever med særlige behov og elevernes resultater

Elever med særlige behov, der undervises i en almen klasse, består i højere grad folkeskolens afgangseksamen og har større sandsynlighed for at gennemføre deres ungdomsuddannelse end elever, der undervises i segregerede specialtilbud. Desuden tyder resultaterne på, at undervisning i almenundervisning ikke har nogen negativ betydning for elevernes trivsel, skoleskift eller fravær.

Metode

Fælles for analyserne i denne delrapport er, at de tager afsæt i kvantitative registerbaserede og survey-baserede data om elevernes støtte, støttebehov, trivsel og faglige resultater. I analyserne af resultater for tilbageførte elever og i analyserne af resultater for elever med særlige behov, som undervises i almenklassen, anvendes både propensity score matching og instrumentvariabel-metoder til at komme tættere på reelle effekter.

Det er vigtigt at understrege, at der kan være uobserverbare forhold, som denne undersøgelse ikke kan tage højde for, og som kan betyde, at den reelle kausale sammenhæng er noget mindre, end analyserne indikerer.

Om evalueringen af inklusion og inkluderende læringsmiljøer

Inklusion er en central skolepolitisk målsætning. Der er igennem en årrække foretaget en række lovgivningsmæssige, kommunale og lokale initiativer for at fremme og udvikle arbejdet med inkluderende læringsmiljøer i kommuner og skoler. I 2016 blev der gennemført et Inklusionseftersyn, der blandt andet belyste arbejdet med omstillingen til inklusion og udmundede i en række anbefalinger. Regeringen og KL blev med ”Aftale om kommunernes økonomi for 2020” enige om at igangsætte en evaluering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Formålet er at følge op på udviklingen siden Inklusionseftersynet i 2016.

Samlet set behandler undersøgelsen en bred vifte af temaer og undersøgelsesspørgsmål. Undersøgelsen er afrapporteret i fem delrapporter:

  • Støtte, støttebehov og elevresultater. Delrapport 1. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Styring, organisering og faglig praksis. Delrapport 2. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Casestudier af kapacitetsopbygning gennem specialpædagogisk sparring og samarbejde på almenskoler. Delrapport 3. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser. Delrapport 4. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
  • Kortlægning af læreres kompetenceudvikling vedrørende arbejdet med børn med særlige behov. Delrapport 5. Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

I tilknytning til undersøgelsen er også udarbejdet følgende publikationer:

  • Kortlægning af mellemformer – Litteratur- og praksiskortlægning af kombinationer af special- og almenundervisning
  • Mellemformer – en kombination af almen- og specialundervisning. Casestudier af mellemformer på to skoler.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Styrelsen for undervisning og kvalitet

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 29. marts 2022 Casestudier af kapacitetsopbygning gennem specialpædagogisk sparring og samarbejde på almenskoler.
Rapport, 29. marts 2022 Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser
Rapport, 29. marts 2022 Styring, organisering og faglig praksis
Læs også
  1. Nyhed

    Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?

  2. Nyhed

    Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv

  3. Notat

    Evaluering af velfærdsaftaler i syv kommuner

  4. Debatindlæg

    Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd

  5. Nyhed

    Ungepanelet om efterværn

  6. Nyhed

    Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv

  7. Nyhed

    Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)

  8. Rapport

    Hvad kan hjælpe SOSU-elever til at lykkes med uddannelsen?

  9. Rapport

    Sådan bygger vi videre på coronanedlukningernes virtuelle patientkonsultationer

  10. Rapport

    Frivillige familievenner er god støtte for pressede småbørnsfamilier

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os