Støtte til fastholdelse af sårbare SOSU-elever

Som mange andre kommuner har Københavns Kommune svært at ved besætte SOSU-stillinger. Samtidig har kommunen svært ved at sørge for, at sårbare SOSU-elever bliver færdige med deres uddannelse.

VIVE har samlet perspektiver fra elever og professionelle i København om, hvordan flere SOSU-elever kan lykkes med deres uddannelse. Desuden har VIVE samlet viden fra den videnskabelige litteratur på området.

Undersøgelsen er finansieret af Uddannelse København og SOSU-H.

SOSU-elever og professionelle mener, at det kan hjælpe flere elever med at lykkes, hvis tre felter bliver styrket: rammer, organisering og støttetiltag.

Rammer

Næsten alle ansøgere bliver optaget på uddannelserne. Det skaber vanskeligheder for studiemiljøet. Både elever og professionelle mener, at der er behov for at styrke sprogfærdighederne hos elever med dansk som andetsprog, inden de begynder på uddannelserne. Ressourcerne kan bruges bedre, hvis elever har mulighed for at deltage i et længere forløb med sprogundervisning, blandt andet gennem ’før-SOSU-forløb”. Flere professionelle mener desuden, at det vil være fornuftigt, at uddannelsesinstitutioner tilpasser rammerne for gennemførelse af uddannelsen til nye og mere sårbare elevgrupper. Det kunne for eksempel ske ved mere tid med underviser og de rette støttefunktioner og i nogle situationer ved at kunne studere på nedsat tid.

Organisering

Flere elever kunne gennemføre uddannelsen, hvis skole og praktik blev koblet bedre sammen. I København har der været gode erfaringer med besøgspraktik. Her kommer underviser ud på et praktiksted og gennemfører enten undervisning eller blot samtaler med en elev eller gruppe af elever, og praktikvejleder deltager i undervisning på skolen. Dog er underviserbesøg på praktiksteder meget ressourcekrævende. Derfor skal sårbare elever muligvis prioriteres.

Det kan give mening for nogle elever først og fremmest at være ansat på et praktiksted. Det mener flere professionelle, og den videnskabelige litteraturviser, at det er afgørende for disse elever at få en faglig identitet og føle sig som en del af et praksisfællesskab.  Andre professionelle oplever dog også, at nogle elevgrupper, særligt blandt de unge, har behov for primært at være tilknyttet skolen.

Støttetiltag

Der er flere indsatser, som både professionelle og elever mener har en god virkning. Det gælder for eksempel specialpædagogisk støtte og ungeindsats, som de vurderer med fordel kan udbredes til flere elever, uden at det nødvendigvis kræver en særlig visitation. Flere professionelle vurderer, at der er potentiale i at give mere håndholdt indsats, der ligner den, som ungegruppen under 20 år har fået. Der er dog grupper af elever, som har så omfattende behov, at de ligger uden for SOSU-H’s eller Uddannelse Københavns felt. Det drejer sig fx om at formidle kontakt til misbrugsbehandling, krisecentre eller andet.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af 23 kvalitative interviews med SOSU-elever og professionelle i Københavns Kommune samt gennemgang af udvalgt litteratur.