Struktur i styringen?
Udgivelsens forfattere:
- Camilla Dalsgaard
- Søren Rud Kristensen
Ledelse og implementering
Ledelse og implementering
I artiklen undersøger vi de danske kommuners økonomistyring, og hvordan en række strukturelle forhold påvirker evnen til at styre økonomien i perioden 1996-2005. Vi opstiller to mål for økonomistyring, nemlig driftsresultatets størrelse og evnen til at overholde det planlagte budget. Strukturelle vilkår defineres som demografiske, sociale og politiske forhold i kommunens omgivelser, som kommunen har ingen eller begrænset mulighed for at påvirke på kort sigt, eksempelvis befolkningsvækst og andelen af borgere på overførselsindkomster.
Ved en paneldataanalyse, der tager højde for kommunespecifik heterogenitet, viser vi, at det er svært at forklare kommunernes evne til at styre økonomien med strukturelle forhold. Resultatet indikerer, at politikere og embedsmænd kan have mulighed for at påvirke kommunens økonomiske resultat på trods af vanskelige strukturelle vilkår.
Udgivelsens forfattere
- Camilla DalsgaardSøren Rud Kristensen
Om denne udgivelse
Publiceret i
Økonomistyring og Informatik