Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 2026

The intersection of leaving out-of-home care and the risk of homelessness: a scoping review

Udgivelsens forfattere:

  • Anne-Kirstine Mølholt
  • Eva D. Sigurðardóttir
  • Mattias Bengtsson
  • Veronika Paulsen
  • Veera Niemi
  • Freydis J. Freysteinsdóttir
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Unge, der har været anbragt under deres opvækst, er overrepræsenterede blandt unge i hjemløshed. Denne internationale tendens har ført til stigende opmærksomhed inden for socialpolitik og forskning på sammenhængen mellem ophør af anbringelse og hjemløshed.

I dette review identificeres studier udgivet i perioden fra 2000 til 2024, som sætter fokus på sammenhængen mellem, at unge forlader anbringelse og deres risiko for hjemløshed. I alt blev der fundet 117 studier, der på en eller anden måde omhandler sammenhængen.

Grundig gennemgang af disse studier peger på, at der forskningsmæssigt er et stigende fokus på sammenhængen mellem, at unge forlader anbringelse og deres risiko for hjemløshed, men også, at hovedparten – over 80% – af disse studier kommer fra Nordamerika (USA og Canada). Samtidig viser gennemgangen af studierne, at det er kvantitative studier, der dominerer feltet. Dette skyldes blandt andet de store databaser i USA, der anvendes til statistiske analyser, men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at disse databaser primært bygger på en snæver definition af hjemløshed – altså, hvor man alene registreres som hjemløs, når man bor på gaden.

Derved er der mange unge, der ikke indgår i disse databaser, da forskningen også peger på, at unge i tilfælde af ikke at have et hjem, ofte sover på sofaen hos venner eller tyer til andre ’skjulte former for hjemløshed’. Reviewet peger således på, at der er betydelige variationer i definitionen af hjemløshed og i forskningstilgange på tværs af geografiske kontekster.

Disse forskelle kan have væsentlig betydning for, hvordan udfordringerne ved sammenhængen mellem, at unge forlader anbringelse og deres risiko for hjemløshed, forstås og håndteres i socialpolitik og praksis.

Udgivelsens forfattere

  • Anne-Kirstine MølholtEva D. SigurðardóttirMattias BengtssonVeronika PaulsenVeera NiemiFreydis J. Freysteinsdóttir

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Journal of Social Distress and Homelessness
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev