Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel SEP 2022
  • Ældre
  • Ældre

The link between vision impairment and depressive symptomatology in late life: does having a partner matter?

Udgivelsens forfattere:

  • Anna Amilon
  • Anu Siren
  • Ældre
  • Ældre
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Risikoen for depression blandt ældre med synstab er mere end dobbelt så stor blandt enlige.
Download udgivelsen Læs videnskabelig artikel
Download udgivelsen Læs videnskabelig artikel
  • Anna Amilon

    Seniorforsker, ph.d. (økonomi)

    33 48 08 14
    ame@vive.dk

Synstab blandt ældre fører ofte til lavere livskvalitet, men det kan reducere de negative konsekvenser at have en partner. Det viser dette studie, som undersøger risikoen for depression blandt svagtseende ældre med og uden partner.

Gennemsnitsalderen i befolkningen er stigende, og det betyder, at flere skal leve med et synstab i fremtiden. Årsagen er, at mange øjensygdomme, som forårsager blindhed eller stærk svagtsynethed, forværres med alderen. At leve med et synstab kan have mange negative konsekvenser for levevilkårene, for eksempel i forhold til at kunne klare sig selv og at kunne deltage i sociale aktiviteter. Det er begrænsninger, som i længden kan resultere i lavere livskvalitet.

Denne videnskabelige artikel beskriver et studie, der undersøger, hvorvidt det at bo sammen med en partner kan reducere de negative konsekvenser af et synstab. Helt specifikt ser studiet på, hvordan samleverstatus påvirker sammenhængen mellem et synstab og risikoen for depression. I den forbindelse undersøges partnerens rolle i forhold til, om ældre med synstab kan udføre hverdagsaktiviteter, deltage i sociale aktiviteter og få følelsesmæssig støtte.

Konklusioner

Stor risiko for depression blandt enlige ældre med synstab

Risikoen for depression blandt ældre med synstab er mere end dobbelt så stor blandt enlige som blandt dem, der har en partner. Det at have en partner har dermed stor positiv betydning for livskvaliteten hos ældre med synstab. Partneren bidrager med hjælp til hverdagsaktiviteter, men ikke til deltagelse i sociale aktiviteter.

Partneren svært ved at give følelsesmæssig støtte

Lidt uventet finder vi, at ældre med synstab, der har en partner, oplever at få mindre følelsesmæssig støtte end samlevende ældre generelt. Tidligere forskning viser, at de negative konsekvenser af et synstab hos én partner kan påvirke den anden partners livskvalitet, hvilket påvirker dennes mulighed for at yde følelsesmæssig støtte. Til gengæld kompenserer flere enlige ældre med synstab for manglen på en partner ved at øge andre sociale bånd og potentielle kilder til støtte, hvorved mange ender med at modtage mere følelsesmæssig støtte end enlige ældre generelt.

Anbefalinger

Selvom det at have en partner overordnet set reducerer risikoen for depression blandt ældre med synstab, finder vi tegn på, at de negative konsekvenser af synstabet også påvirker partneren. Det er derfor centralt, at indsatser, der sigter mod at reducere risikoen for depression blandt ældre med synstab, tager højde for, at synstabet kan reducere livskvaliteten for begge partnere.

Udgivelsens forfattere

  • Anna AmilonAnu Siren

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    VELUX FONDEN
  • Publiceret i

    European Journal of Ageing
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev