Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne, blandt andet på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, men der sker også en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet.

Denne analyse, som giver en status på tilskud og udligning i kommunerne efter udligningsreformen, der trådte i kraft i 2021, er udarbejdet af Danmarks Statistik i samarbejde med VIVE. Den ser nærmere på, hvor store indtægter kommunerne har fra tilskud og udligning i forhold til kommunernes øvrige indtægter, hvordan statens bidrag udvikler sig fra 2020 til 2021, og hvordan fordelingen ser ud mellem kommunerne i 2021.

Herudover gøres der et par bemærkninger om formålet med udligning og de ændringer, der blev gennemført ved udligningsreformen vedtaget i 2020.

Blandt hovedkonklusionerne er i øvrigt:Kommunerne modtog 118 mia. kr. i tilskud og udligning i 2021. Det er en betydelig stigning i forhold til 2020 og svarer til næsten en fjerdedel af kommunernes samlede bruttoindtægter.

I gennemsnit havde kommunerne 17.200 kr. i nettoindtægter fra tilskud og udligning pr. indbygger i 2021. På et landkort kan ses, at især kommuner i hovedstadsområdet og Østjylland får mindre end gennemsnittet fra tilskud og udligning og eventuelt for syv kommuners vedkommende direkte bidrager til de øvrige kommuner. Modsvarende modtager de øvrige kommuner mere – og for visse yderkommuner eventuelt betydeligt mere – end landsgennemsnittet. Dette afspejler de strukturelle forskelle, som opgøres i tilskuds- og udligningssystemet.

Nettoindtægterne fra tilskud og udligning pr. indbygger er størst i kommunegruppen ”landkommuner”, mens der i ”hovedstadskommunerne” er størst variation i disse nettoindtægter.