Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Videnskabelig artikel, ­2. september 2022

Trust in the publicly financed care system and willingness to pay for long-term care

Hjemmeplejen er under pres, og mange danske kommuner har svært ved at levere en ældreservice, der lever op til borgernes forventninger. Denne videnskabelige artikel, som er publiceret i Social Science & Medicine, undersøger, om modtagere af hjemmehjælp vil være villige til at betale for forbedret hjemmepleje i fremtiden.

Anna Amilon , Agnete Aslaug Kjær , Jacob Ladenburg & Anu Siren
Ældre
Læs artiklen om betalingsvilje i Social Science & Medicine
Fremtidens ældre er villige til at betale for at få bedre hjemmehjælp end den, det offentlige kan tilbyde. Især er de villige til at betale for at have et fast team af hjemmehjælpere, et ekstra bad og hjælp til at komme til sociale arrangementer. Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Kontakt

Anna Amilon Seniorforsker, ph.d. (økonomi) M: 33 48 08 14 ame@vive.dk

I takt med, at vores levealder stiger, er det forventeligt, at også gruppen af ældre, der vil have brug for hjemmehjælp, vil vokse i fremtiden. Det pres, som kommunerne allerede lider under i forhold til at levere en tilfredsstillende hjemmepleje, kan derfor kun forventes at blive værre. Samtidig ser vi tegn på, at hjemmeplejen i øget grad bliver underlagt markedslignende vilkår med flere private leverandører, fritvalgsordninger og klippekort.

På den baggrund undersøger denne videnskabelige artikel følgende fire spørgsmål:

  • Vil fremtidens modtagere af hjemmehjælp være villige til at betale for forbedret service?
  • Hvilke ydelser er de i så fald især villige til at betale for?
  • Er der særlige grupper af ældre, der er mere villige end andre til at betale for hjemmepleje?
  • Hænger betalingsviljen sammen med troen på, at velfærdssystemet i fremtiden vil kunne garantere alle ældre den omsorg og pleje, de har brug?

Konklusioner

Artiklen viser, at fremtidens ældre generelt er villige til at betale for en forbedret hjemmehjælp. Betalingsviljen er størst, når det handler om at have de samme 3-4 hjælpere (frem for op til 20 forskellige), få et ekstra bad om ugen og at kunne deltage i aktiviteter i et aktivitetscenter sammen med jævnaldrende. Det er især ældre med en forholdsvis høj formue og et højt uddannelsesniveau, som er villige til at betale for en bedre service. Dermed er der en stærk sammenhæng mellem betalingsvilje og betalingsevne. Betalingsviljen hænger også stærkt sammen med en lav tiltro til, at velfærdssystemet i fremtiden vil kunne garantere alle ældre den omsorg og pleje, de har brug for.

Anbefalinger

Artiklens resultater tyder på, at et privat marked for hjemmeplejeydelser kan forventes at opstå og vokse i Danmark i fremtiden. Hvis kommuner ikke har mulighed for at levere hjemmepleje af høj kvalitet, er der således risiko for, at især ressourcestærke ældre vil henvende sig til private udbydere for at få den service, de har brug for.
Det betyder, at der vil blive forskelle i kvaliteten af den service, som ældre med og ældre uden økonomiske ressourcer vil få. Dermed kan ulighederne mellem relativt mere og relativt mindre ressourcestærke ældre komme til at stige i Danmark i fremtiden. Og en stigende ulighed i ydelser kan yderligere underminere borgernes tillid og støtte til velfærdsstaten.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Innovationsfonden

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 24. oktober 2022 Fremtidens ældre er villige til at betale for bedre hjemmehjælp
Videnskabelig artikel, 1. juli 2021 The promise of assistive technology in institutionalized old age care
Videnskabelig artikel, Marts 2021 Volunteer work among older adults in Denmark, 1997-2017: What can explain the continous upward trend?
Rapport, 30. september 2020 Præferencer for fremtidens ældrepleje
Nyhed, 25. februar 2020 Alderdom anno 2050: VIVE skitserer tolv fremtidsscenarier for det sene voksenliv
Læs også
  1. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  2. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  3. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  4. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

  5. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  6. Gå hjem-møde i Aarhus

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  7. Gå hjem-møde i København

    Få nyeste viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  8. Rapport

    Omsorgsfulde relationer er udgangspunktet for, at ældre føler sig hjemme på plejehjem

  9. Nyhed

    Der kan være udfordringer, når familien passer ældre indvandrere derhjemme

  10. Rapport

    Visitationsprocesser på ældreområdet kan være unødigt bureaukratiske

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os