Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Generelt stigende enhedsudgifter og faldende brugertal

Fra 2013 til 2015 er udgifterne til det specialiserede børne- og ungeområde pr. 0-22-årig indbygger steget med 3 procent i Region Sjælland. På landsplan har der været en stigning på 1 procent i samme periode.

Det tal dækker over, at antallet af brugere generelt er faldet, mens udgifterne pr. bruger er steget. Der er således færre børn og unge i 2015, der modtager en anbringelse eller en individrettet forebyggende foranstaltning, end der var i 2013 set i forhold til det samlede antal 0-17-årige indbyggere. Brugerandelen er samlet set faldet med 8 procent fra 2013 til 2015. Det fald er lidt større end faldet på landsplan, der har været 6 procent.

Samtidig er udgifterne pr. modtager af sociale foranstaltninger generelt steget. Den enkelte foranstaltningsmodtager er gennemsnitligt 12 procent dyrere i 2015 end i 2013. Det er en større stigning end på landsplan, hvor enhedsudgiften er steget med 8 procent.

Det skal bemærkes, at de regionale sammenligninger af brugerandele og enhedsudgifter er behæftet med usikkerhed, fordi de nationale data vedrørende antallet af modtagere af sociale foranstaltninger formentlig indeholder fejl.

Forskelle mellem de sjællandske kommuner

Kigger man på enhedsudgifterne, viser KORAs undersøgelse, at der er forskel mellem de 17 sjællandske kommuner. Den gennemsnitlige enhedsudgift svinger fra ca. 358.000 kr. pr. foranstaltningsmodtager i den billigste kommune til 908.000 kr. i den dyreste kommune. Forskellene mellem kommunerne kan blandt andet skyldes variation i brugergruppens behov eller i kommunernes visitationspraksis, men kan også i et vist omfang hænge sammen med forskelle i kommunernes registrering af data.

Der er også stor forskel på kommunernes brugerandele. Kommunerne med flest foranstaltningsmodtagere har ca. 5 gange så mange modtagere pr. 10.000 0-17-årige indbyggere som kommunerne med færrest.

Forskel mellem faktisk og forventet brugerandel – korrektion for sociale baggrundsforhold

For at tage højde for forskelle mellem kommunerne i børnegruppens sociale baggrund estimerede KORA i den oprindelige analyse for RS17 en statistisk forventet brugerandel for hver kommune. Den udtrykker, hvor stor en andel af børnene i hver kommune man – ud fra børnenes sociale baggrund – skulle forvente modtog en foranstaltning, hvis kommunen havde en gennemsnitlig foranstaltningspraksis.

Ved at sammenholde kommunernes faktiske og forventede brugerandel får vi et billede af, om den enkelte kommune iværksætter foranstaltninger til en relativt stor eller lille andel af deres børn, når der er taget højde for børnenes sociale baggrund. Resultaterne viser, at selvom de 17 sjællandske kommuner har flere foranstaltningsmodtagere end landsgennemsnittet, så har de færre modtagere, end man statistisk ville forvente ud fra børnenes sociale baggrund.

Baggrund

I 2016 udgav KORA en række rapporter, som sammenlignede udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede socialområde blandt de 17 kommuner i Region Sjælland. Som grundlag for fælles styringsinformation på området har Styregruppen for Rammeaftale Sjælland bedt KORA om at opdatere disse benchmarkinganalyser. Rapporten om udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde er én af tre udgivelser, som præsenterer resultaterne fra opdateringen. De to andre udgivelser kan læses her og her.

Metode

Analyserne er som udgangspunkt baseret på data fra Danmarks Statistik vedrørende de kommunale regnskaber og antallet af brugere af forskellige sociale foranstaltninger i kommunerne. De 17 kommuner i Region Sjælland har imidlertid kvalitetssikret brugertallene, og på den baggrund kan KORA konstatere, at der er store uoverensstemmelser mellem kommunernes egne opgørelser af antallet af foranstaltningsmodtagere og opgørelser baseret på data fra Danmarks Statistik. Konsekvensen af disse uoverensstemmelser er, at de af rapportens resultater, som vedrører sammenligning af brugerandele og enhedsudgifter mellem de fem regioner og et landsgennemsnit, er behæftet med usikkerhed.