
Inddragelsen af erfaringseksperter i psykiatrien skaber på den ene side usikkerhed om, hvad ekspertise er, og hvem der kan gøre krav på den, men forstærker på den anden side efterspørgslen efter den autoritet, legitimitet og status, der knytter sig til ekspertrollen. Det viser denne artikel, der baserer sig på observationer og interviews med fagprofessionelle, patienter og pårørende.
Når levede erfaringer får større plads side om side med faglig og videnskabelig viden, bliver det muligt at udvikle mere nuancerede forståelser af psykisk sygdom og recovery. Patienter og pårørende får for eksempel lettere adgang til viden gennem fællesskaber, hvor erfaringer og faglige indsigter deles og diskuteres, og relationen mellem patienter, pårørende og fagprofessionelle bliver i højere grad præget af dialog og gensidig læring.
Artiklen peger imidlertid også på et centralt paradoks: Samtidig med at ekspertviden demokratiseres gennem anerkendelsen af nye perspektiver og vidensformer, opstår der usikkerhed om, hvem der har autoritet til at vejlede, træffe beslutninger og håndtere den tvivl, som også følger med, når etablerede forståelser udfordres.
Denne usikkerhed lander i stigende grad hos patienterne og deres pårørende, som forventes at navigere mellem forskellige perspektiver og information, for at foretage vanskelige valg, som de ikke oplever at have ekspertisen til.
Artiklen argumenterer derfor for, at fremtidens psykiatri må udvikle nye måder at håndtere denne demokratisering af viden og ekspertise, så der både skabes plads til viden, der er gyldig på tværs af individer, og til erfaringer, der er gyldig for den enkelte og ikke uden videre lader sig generalisere.
Dette peger på behovet for at gentænke ekspertrollen i psykiatrien – en ekspertrolle, der ikke er kendetegnet ved at eliminere eller fjerne patienters og pårørendes tvivl og usikkerhed, men ved at håndtere, kvalificere og tage medansvar for den. Ellers risikerer tvivl og usikkerhed at antage uhensigtsmæssige former.
Frem for at skabe plads til flere perspektiver og vidensformer kan usikkerheden få patienter og pårørende til i stigende grad at søge entydige og objektive forklaringer, eksempelvis gennem udredning og diagnostik, som ikke nødvendigvis giver dem de svar, de faktisk søger. For selv om en diagnose kan bidrage med forståelse og afklaring, giver den ikke i sig selv svar på, hvordan man skal indrette og leve sit liv med psykisk sygdom.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondPubliceret i
Current Sociology