Fra sikret institution til åbent botilbud: Hvordan skabes gode overgange for dømte voksne med udviklingshæmning?

Når voksne med udviklingshæmning idømmes en foranstaltningsdom, træder de ind i et krydsfelt mellem strafferet, socialret og handicapfaglig praksis. Danmark har en international særposition på området: Frem for fængsling eller psykiatriske foranstaltninger placeres målgruppen i socialpædagogiske botilbud med fokus på behandling, støtte og forebyggelse af ny kriminalitet. Den sikrede institution Kofoedsminde indgår som et led i indsatsen for en del af målgruppen.

Undersøgelsen handler om borgere med domstype 2, som ikke fra starten af deres dom er dømt til ophold på en sikret afdeling. Som en del af dommen kan borgeren bo på et botilbud efter servicelovens § 108, hvis kommunen vurderer, at der er behov for det. Kommunen kan senere beslutte at flytte borgeren til Kofoedsminde uden rettens godkendelse. Det er også kommunen, der har ansvaret for at planlægge, når borgeren skal videre fra Kofoedsminde. Det kræver et tæt samarbejde mellem de involverede parter, og vi ved kun i begrænset omfang, hvordan kommunerne og de øvrige aktører løser denne opgave i praksis.

Formål

Formålet med VIVEs undersøgelse er at bidrage med viden om, hvordan udslusning fra sikrede institutioner til § 108-botilbud planlægges, gennemføres og følges op på for domfældte voksne med udviklingshæmning.

Undersøgelsen skal give indblik i eksisterende arbejdsgange, pege på centrale udfordringer og mulige succesfaktorer i overgangsprocessen samt bidrage til at belyse, hvad der kan kendetegne særligt vellykkede forløb.

Resultaterne kan fremadrettet bruges af kommuner, sikrede institutioner og § 108-tilbud som afsæt for faglig refleksion, praksisudvikling og beslutningsstøtte. På den baggrund leverer VIVE et vidensgrundlag, som kan understøtte Social- og Boligstyrelsens aktuelle arbejde med at udvikle en overgangsmodel for målgruppen.

Metoder

1. Analytisk ramme: Først udvikler VIVE en analytisk ramme med centrale faser og beslutningspunkter i udslusningsforløb. Rammen bygger på dialog med Kofoedsminde, gennemgang af praksisbeskrivelser og procesdokumenter for, hvordan udslusning tænkes gennemført, samt en afgrænset litteratursøgning. Rammen bruges derefter til at strukturere den øvrige dataindsamling og analyse.
2. Dataindsamling: Dernæst indsamler VIVE data om 10 borgeres udslusningsforløb fra de seneste to år, baseret på sagsmateriale. Det giver et empirisk grundlag for at beskrive fx varighed af ophold, timing af overgange og eventuelle tilbageførsler til Kofoedsminde.
3. Interviews: For det tredje gennemføres interviews med ledere og medarbejdere fra Kofoedsminde, kommunale myndighedsafdelinger og modtagende botilbud om deres erfaringer med udslusning af de 10 borgere med domstype 2. Interviewene belyser, hvilke indsatser og greb der opleves som virkningsfulde, hvor der opstår barrierer, og hvordan risici og borgerinddragelse håndteres i praksis.
4. Litteraturgennemgang: Endelig gennemgår VIVE eksisterende rapporter om foranstaltningsdomme for at kontekstualisere resultaterne og kvalificere et estimat af målgruppens omfang.

Tilsammen giver de fire dele mulighed for både at identificere mønstre på tværs af forløb og opnå en dybere forståelse af, hvordan overgange planlægges og opleves i praksis.