Fritidstilbud, fritidspædagogik samt børn og unges deltagelse
Undersøgelsens deltagere:
- Bente Bjørnholt
- August Madsen
- Sofie Sauzet
- Marianne Brodersen
- Ida Bastrup
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Ledelse og implementering
- Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering

Fritidspædagogikken har potentiale til at styrke trivsel og deltagelsesmuligheder ved at skabe fællesskaber for alle børn og unge – særligt for dem i udsatte positioner.
Alligevel er vores viden begrænset, når det gælder, hvad der kendetegner fritidspædagogikken, hvordan fritidstilbud organiseres og ledes, og hvilken betydning det har for børn og unges muligheder for at deltage i fællesskaber.
Fritidstilbud kan være en vigtig støtte i overgangen til ungdomslivet, men vi ved stadig for lidt om sammenhængen mellem kommunal organisering, lokal pædagogisk praksis og børn og unges deltagelse.
Projektet undersøger derfor, hvordan den kommunale organisering af fritidsområdet påvirker fritidspædagogikken og dens muligheder for at skabe deltagelse for alle børn og unge.
Projektet skaber ny viden om sammenhængen mellem kommunal organisering af fritidstilbud, fritidspædagogisk praksis og børn og unges deltagelse – et område, der hidtil kun er sparsomt belyst i forskningen.
Formålet er at styrke forståelsen af, hvordan organisatoriske rammer på tværs af kommunalt og lokalt niveau kan understøtte deltagelse og fællesskaber.
Samtidig skal projektet bidrage med viden, som kommuner og fritidstilbud kan bruge i udviklingen af organiseringsformer, der fremmer børn og unges deltagelse.
Metoder
Undersøgelsens kombinerer kvantitative og kvalitative datakilder.
Den kvantitative del omfatter:
• kortlægning af alle fritidstilbud i Danmark
• survey til kommunale forvaltninger
• survey til pædagogisk personale i fritidsklubber
• survey til børn og unge om deres deltagelse
Data bruges til at identificere mønstre i organisering og deltagelse.
På baggrund af kortlægningen udvælges fire klubber til kvalitative feltstudier. Her gennemføres observationer, interviews med ledere og pædagoger samt interviews med børn.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere