Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
    • Viden
      • Udgivelser
      • Eksperter
      • Undersøgelser i gang
      • Vidensområder
      • Temaer
      • Projektforløb
      • Centre og netværk
      • VIVE-magasin
      • VIVEs Podcast
    • Aktuelt
      • Nyheder og debat
      • Presse
      • Arrangementer
      • Undersøgelser i gang
    • Medarbejdere
      • Medarbejdere
      • Eksperter
    • Om VIVE
    • Kontakt VIVE
    • Presse
    • Arrangementer
    • English
    • Dansk
    • English
Undersøgelse i gang 1. OKT 2026 - 30. SEP 2030
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Sexsælgeres møde med det danske retssystem

Undersøgelsens deltagere:

  • Theresa Dyrvig Henriksen
  • Louise Victoria Johansen
  • Rikke Klarskov Hermansen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Foto: Mathilde Bech/VIVE
Siden er oprettet fredag den 2. oktober 2026 Siden er redigeret torsdag den 5. november 2026
  • Theresa Dyrvig Henriksen

    Seniorforsker, Souschef, cand.scient.soc, Ph.d.

    33 48 08 48
    tfd@vive.dk

Hvordan sikrer vi lige ret for loven for personer i udsatte og marginaliserede positioner? Med afsæt i sexsælgeres møde med retsvæsenet undersøger forskningsprojektet marginaliserede borgeres møde med retssystemet, når de anmelder vold og overgreb. Projektet belyser både sexsælgernes egne oplevelser med retssystemet og den måde, hvorpå retlige aktører som politi, anklagemyndighed og domstole håndterer sexsælgeres anmeldelser.

Tidligere forskning viser, at sexsælgere er i forhøjet risiko for at blive udsat for vold, men at de sjældent anmelder volden til myndighederne. Projektet – med den forkortede titel SWIM – undersøger, hvordan sager om vold begået mod sexsælgere håndteres i det danske retssystem, og hvilke faktorer der påvirker sexsælgeres retssikkerhed og anerkendelse som ofre. Projektet undersøger blandt andet, hvordan retlige aktører som politiet og anklagemyndigheden forstår og vurderer disse sager og anmeldelser.

Formål

SWIM skal skabe ny viden om, hvilke forhold der har betydning for marginaliserede gruppers adgang til retfærdighed, med særligt fokus på sexsælgere, der har været udsat for vold. Projektet skal bidrage til en bedre forståelse af de mekanismer, der kan fremme eller begrænse deres retssikkerhed.

Ved at følge konkrete sager og analysere retsmøder, sagsakter og interviews med både sexsælgere og retlige aktører bidrager projektet med ny viden om, hvordan ofre og deres anmeldelser bliver håndteret i retssystemet, og hvilken betydning stigmatisering og marginalisering har for deres retssikkerhed. Denne viden kan understøtte og kvalificere retlige aktørers møde med borgere i marginaliserede positioner og dermed danne grundlag for udviklingen af inkluderende praksisser i retssystemet.

Projektets viden er desuden relevant for politiske beslutningstagere, idet den peger på centrale strukturelle og kulturelle dynamikker, der påvirker retssikkerheden blandt marginaliserede borgere. Samtidig vil projektet bidrage til en bredere debat om retssikkerhed og lige ret for loven for borgere i marginaliserede positioner.

Metoder

SWIM bygger på et processuelt design med henblik på at afdække, hvordan forbrydelser begået mod sexsælgere udfolder sig i mødet med retsvæsenet, og hvordan bredere institutionelle kategoriseringer er med til at forme opfattelsen af, om en person er forurettet. Projektet fokuserer på voldelige forbrydelser omfattet af straffelovens §§ 216, 225, 244, 245 og 266.

Vi kombinerer etnografisk feltarbejde, kvalitative interviews og analyse af politirapporter og domsudskrifter. Feltarbejdet og interviewene giver indblik i sexsælgeres oplevelser af mødet med retssystemet fra anmeldelse til afslutning og i de strukturelle, institutionelle og interaktionelle barrierer, de møder. Dokumentanalyserne giver indblik i, hvordan sagerne behandles og begrundes, og hvordan juridiske professionelle definerer sexsælgere som forurettede.

VIVEs andel i projektet

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem VIVE og Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Der er desuden tilknyttet en tværfaglig rådgivningsgruppe til projektet med deltagelse fra både forskning og praksis. Medlemmerne er

  • Kate Brown, professor, York Universitet
  • May-Len Skilbrei, professor, Oslo Universitet
  • Gyrithe Ulrich. juridisk specialkonsulent, Københavns Universitet 
  • Stine Dahl, advokat, næstforperson i Bistandsadvokaternes Landsforening
  • Maja Løvbjerg Hansen, direktør, Stenbroens Jurister
  • Lisbeth Bohmann, tidligere leder af AmiAmi
  • Mads Høgh, udviklingschef, KFUKs Sociale Arbejde

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Theresa Dyrvig Henriksen
  • Projektmedarbejdere

    Louise Victoria JohansenRikke Klarskov Hermansen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond
  • Samarbejdspartnere

    Københavns Universitet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev