Kontakt
I 2019 trådte en ny reform i kraft i Danmark, som fokuserer på en tidlig og konsekvent indsats mod ungdomskriminalitet. Med reformen blev der oprettet et nyt system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg til behandling af sager med børn og unge i alderen 10-17 år, som er mistænkt eller dømt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet.
Tidligere blev sager med børn under 15 år alene behandlet i det sociale system, hvor sociale foranstaltninger typisk iværksættes i samarbejde med barnet/den unge og familien. I dag bliver sager med alvorlig kriminalitet behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), som uden samtykke kan pålægge børn og unge såkaldte straksreaktioner eller forbedringsforløb med sociale foranstaltninger (som familiebehandling eller anbringelse). Møderne i UKN finder sted i en retsbygning, hvor en dommer, en kommunalt ansat og en ansat i politiet træffer afgørelse i sagen. Ungekriminalforsorgen skal derefter kontrollere, at kommunen iværksætter foranstaltninger, og føre tilsyn med, at barnet/den unge efterlever afgørelsen fra UKN.
Ny viden om indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge
Der er begrænset viden om effekterne af det nye system og brugen af sociale foranstaltninger som sanktion over for kriminalitetstruede børn og unge. Derfor skal forskerne undersøge, om reformens tiltag virker efter hensigten og sikrer en effektiv forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet.
Forskningsprojektet skal bidrage med ny viden om indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge og besvare følgende spørgsmål:
-
Hvad er effekterne af det nye system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg, og hvordan påvirker det børn og unges hverdag og fremtid?
Metoder
Forskningsprojektet består af to delprojekter:
-
Delprojekt 1 anvender kvantitative analyser af registerdata til at undersøge effekterne af det nye system.
-
Delprojekt 2 anvender et kvalitativt design til at undersøge børn og unges oplevelse af det nye system, samt hvordan det påvirker deres trivsel, skolegang og hverdagsliv.
Begge delprojekter anvender longitudinale designs, hvor børn og unge følges over en årrække. Ved at kombinere kvantitative og kvalitative analyser vil forskningsprojektet både måle de kvantitative effekter og bidrage med forklaringer på virkningerne af det nye system.
Projektet er finansieret af TrygFonden, og det forventes afsluttet med udgangen af 2024.
Læs mere om ungdomskriminalitet
Om denne undersøgelse
TrygFonden
- Nyhed
Hvordan giver vi anbragte unge en bedre overgang til voksenlivet?
- Nyhed
Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv
- Rapport
Datadrevet kvalitetsudvikling af diabetesbehandling er en langsigtet investering
- Debatindlæg
Seniorforsker: Mobning hærder ikke. Det handler om at gøre andre fortræd
- Nyhed
Ungepanelet om efterværn
- Nyhed
Efterværn og støtte set fra de unges perspektiv
- Rapport
Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020-april 2021 – Delrapport 1. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande
- Rapport
Test, smitte og covid-19-relateret dødelighed under covid-19-epidemien 2020 – 2021. Delrapport 2.
- Rapport
Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 - Delrapport 3
- Nyhed
Promoting interactive skills and mind-mindedness among early childcare professionals: study protocol for a randomized wait-list controlled trial comparing the Circle of Security approach with care as usual in center-based childcare (the SECURE project)