Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­september 2019 - juli 2025

SCOPE: En undersøgelse af børn og unges science-kapital i Danmark

Over de næste 10 år skal VIVE stå i spidsen for en undersøgelse af børn og unges viden om interesse for naturvidenskab. Undersøgelsen skal blandt andet se på, hvordan interessen skabes, fastholdes eller forsvinder. Der er i det politiske landskab bred opbakning til at styrke børn og unges naturvidenskabelige viden og dannelse. Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden har finansieret denne undersøgelse, der skal beskrive børn og unges science-kapital og afdække, hvordan den dannes. Science-kapital dækker over naturvidenskabelig viden, interesse og generel dannelse

Projektleder: Mette Slottved Projektmedarbejdere: Jeanette Østergaard , Mette Friis-Hansen , Mikkel Giver Kjer & Niels Westermann Brændgaard
Børn og unge, Folkeskole, Social arv og mobilitet, Uddannelse, Ungdomsuddannelse
Formålet med SCOPE-projektet er over en 10-årig periode at kortlægge og følge børn og unges interesse for naturvidenskab, og i hvor høj grad de opbygger en science-kapital – altså en naturvidenskabelig dannelse og indsigt. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

I flere årtier har der været politisk fokus på at øge antallet af unge, der vælger en naturfaglig uddannelse. Der har været et ønske om at sikre diversitet i optaget på de naturfaglige uddannelser i forhold til køn, social baggrund og etnicitet, og senest er der også skabt en ambition om at styrke naturvidenskaben i den almene dannelse. For som borger skal man gerne kunne tage stilling til og forholde sig kritisk til naturvidenskabelige og teknologiske udviklinger – ikke kun i forhold til sig selv som individ, men også det omgivende samfund såvel lokalt som globalt.

Projektet skal undersøge naturvidenskabelig dannelse og indsigt

Formålet med SCOPE-projektet er over en 10-årig periode at kortlægge og følge børn og unges interesse for naturvidenskab, og i hvor høj grad de opbygger en science-kapital – altså en naturvidenskabelig dannelse og indsigt. I skolen præsenteres børn for naturvidenskab gennem fag som natur/teknologi og tværfaglige projektarbejder. Her spiller dygtige og engagerede lærere en vigtig rolle, men familien spiller også en vigtig rolle i at gøde og udvikle børn og unges interesser for naturvidenskab, både gennem samtaler om for eksempel aktuelle emner hjemme ved spisebordet og gennem aktiviteter som besøg på eksperimentarier, planetarier, akvarier osv.

Naturvidenskab spiller en stor rolle i alles hverdag

Med den store rolle, som naturvidenskab og teknologi spiller i alle menneskers hverdag, er det en generel politisk prioritet, at børn og unge lærer at forholde sig til udviklinger inden for området og dets betydning. SCOPE-projektet gør det muligt at tage et bredt afsæt i forståelsen af børn og unges forhold til naturvidenskab og ser på både dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige aspekter.

Projektet undersøger, hvilken rolle skoler, familier og kammerater spiller i den sammenhæng, og det undersøger blandt andet, om der er forskelle på ressourcesvage og ressourcestærke familier, og hvordan børn og unges interesse for naturvidenskab hænger sammen med deres interesse for andre fagområder.

Børn og unge i SCOPE følges over en længere årrække

SCOPE-projektet følger den samme gruppe af børn og unge over en årrække og indsamler både kvantitative og kvalitative data til undersøgelsen med spørgeskemaer som et centralt værktøj. Indsamlingen af data vil foregå på et stort antal grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier med henblik på at kunne undersøge forskelle i science-kapital på tværs af aldersgrupper og skoletyper.

Dataindsamlingen vil foregå med tre års mellemrum og vil ud over dataindsamling om eleverne også omfatte data om lærere og forældre. Projektet vil følge to årgange på grundskolen (3. og 6. klassetrin) over flere år. Det vil give en helt unik mulighed for at undersøge udviklingen i science-kapital på elevniveau og dermed forstå, hvad der for eksempel går forud for planer for og beslutninger om videre uddannelse. Data indsamles på en sådan måde, at det skaber et godt grundlag for at undersøge betydningen af familiebaggrund, herunder etnicitet og socioøkonomiske forhold.

Ambitionen er videre, at dataindsamlingsstrukturen og det tilknyttede spørgeskemaredskab skal kunne bruges til at afprøve og evaluere betydningen af konkrete science-initiativer for børn og unges science-kapital. Foruden den store kvantitative dataindsamling vil projektet også anvende kvalitative interview, som går i dybden med temaer, som de kvantitative analyser identificerer som vigtige, men som samtidig er tilpas åbne og afsøgende til, at der kan udforskes emner, som enten ikke egner sig til kvantificering, eller som det kvantitative kun berører på et overordnet niveau

VIVE skal lede projektet, der udføres i samarbejde med Institut for Naturfagenes Didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College samt Astra, og det er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden

Samarbejdspartnere:

Institut for Naturfagenes Didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College samt Astra

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 17. november 2020 Stort forskningsprojekt skal indkredse børn og unges ”science-kapital”
Læs også
  1. Webinarer

    Videre med folkeskolereformen: Seks webinarer ser på hvordan

  2. Kronik

    Ni år med frikommuner har skabt bedre løsninger for borgerne

  3. Nyhed

    Fra dokumentation til relation i børnesager

  4. Rapport

    Én samlet plan løfter kvaliteten af kommunens samarbejde med udsatte borgere

  5. Nyhed

    Classification of Loneliness using the T-ILS: Is it as simple as it seems?

  6. Nyhed

    'Because I Love Him': Children's Relationships to their Parents in the Context of Intimate Partner Violence

  7. Undersøgelse i gang

    Undersøgelse af skoleelevers sociale netværk og trivsel

  8. Nyhed

    Concordance within parent couples’ perception of parental stress symptoms among parents to 1-18-year-olds with physical or mental health problems

  9. Undersøgelse i gang

    Kan en fritidsjobindsats skabe bedre chancer i livet for unge?

  10. Rapport

    Indsats for at styrke inkluderende læringsmiljø viser ingen entydige resultater

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os