Asger Graa Andreasen

Flere indsatser til at fremme børn og unges resiliens viser positive effekter – og særligt hvis de bygger på flere forskellige komponenter. Det viser en litteraturkortlægning, som VIVE har gennemført for Trivselskommissionen. Indsatser med positive effekter fokuserer fx på fysisk aktivitet, socio-emotionelle færdigheder, mindfulness eller kognitiv adfærdsterapi.

Et stigende antal børn og unge anbringes uden samtykke. Denne vidensindsamling trækker på nordisk litteratur såvel som kvantitative data og afdækker, hvordan en anbringelse uden samtykke opleves som et komplekst og flertydigt fænomen af børn og unge, forældre samt børne- og ungerådgivere.

Danske børnefamilier er generelt aktive og engagerede i deres børn. Men der er socioøkonomiske forskelle i læringsmiljøer, og læringsmiljøerne hænger sammen med børns sociale og faglige udvikling, er hovedkonklusionerne i denne rapport.

Hvordan forstår vi et særligt behov for støtte til elever i skolen? Hvordan man kan vurdere, fastslå og kategorisere et støttebehov, og hvordan kan man på en hensigtsmæssig måde på kommunalt niveau og skoleniveau gruppere elever med henblik på at yde støtte til dem? Det belyser denne undersøgelse for at bidrage til et vidensgrundlag for udvikling på området.

En stigende andel unge tager en ungdomsuddannelse. Mange unge med opvækst i yderområderne, ikke mindst i det vestlige Danmark, tager en ungdomsuddannelse.

Mellemformer er i mange tilfælde et relevant tilbud for skoleelever med særlige behov. De får et godt udbytte af at modtage støtte i en mellemform. Det er i stor udstrækning vurderingen fra skoleledere, lærere, pædagoger og eleverne selv.

Skal vi frafaldet på erhvervsuddannelserne til livs, kræver det et blik for, at omfanget af frafald, årsager til frafald og relevante tiltag til fastholdelse er forskelligt afhængig af uddannelse og elevgruppe. Det viser ny undersøgelse om frafald og fastholdelse på erhvervsuddannelserne.

Danske forældre udviser generelt stort engagement i deres børns hverdag. Men der er også store forskelle, som hænger sammen med forældrenes socioøkonomiske status. For eksempel læser forældre med lang videregående uddannelse mere med deres børn, og de har også højere forventninger til deres børns uddannelse end forældre med grundskole som højeste uddannelse.

Der er alvorlige trivselsudfordringer blandt institutionsanbragte børn og unge. Ny viden viser desuden, at børn og unge i forebyggende foranstaltninger på mange områder er lige så udsatte som børn og unge anbragt på institution. Disse to grupper af børn og unge udtrykker lavere grad af trivsel, højere grad af udsathed og risikoadfærd.

Børn og unge med symptomer på traumer efter seksuelle overgreb kan behandles virkningsfuldt med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT). Evaluering af terapien viser, at de unge, som modtager TF-CBT-behandling, oplever en markant reduktion i PTSD-symptomer. For alle børn og unge ses en markant reduktion i depressionssymptomer og negative tanker samt en forbedring af deres trivsel.

Unge med svær overvægt oplever i højere grad lav trivsel. Over tid er sammenhængene mindre konsistente. Det viser en række indledende analyser af sammenhænge mellem vægtstatus og forskellige aspekter af trivsel hos børn og unge.

Unge, som er faldet fra på ungdomsuddannelserne, har oftere oplevet personlige, sociale og faglige udfordringer end unge, som har gennemført uddannelserne. Især tyder individuelle barrierer såsom psykiske problemer, mistet interesse for uddannelsen og problemer i privatlivet at være markant mere udtalte blandt de unge, som falder fra.

De fleste børn og unge i Danmark lever generelt et godt og trygt liv, men på nogle områder er der også udfordringer. For eksempel har covid-19-pandemien sat sine spor både fagligt og socialt, mange får for lidt søvn, unges druk er steget, flere føler sig ensomme, og glæden ved at gå i skole er faldet. Det er nogle af de mange resultater i undersøgelsen Børn og unge i Danmark, som har fulgt børnebefolkningen gennem de seneste 12 år.

Unge med lav fysisk sundhed eller lav mental sundhed har større sandsynlighed end andre unge for ikke at være i arbejde, i uddannelse eller have gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Dårlige kostvaner, brug af rusmidler og for lidt søvn er blandt årsagerne til lav fysisk og mental sundhed.

Medarbejdernes opfattelser af de udfordringer, der knytter sig til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, er forskellige fra kommune til kommune og i den enkelte kommune fra klassetrin til klassetrin. Det illustrerer denne analyse, der sammenligner Rødovre Kommune med 10 andre kommuner. For Rødovre Kommune kan analysen understøtte den videre udvikling på skoleområdet.

For medarbejdere på skoleområdet i Middelfart Kommune er det en stor opgave at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle elever. Men man er langt hen ad vejen lykkedes med opgaven. Der savnes dog kompetencer til at kunne arbejde med særlige undervisningsbehov. Flere skoler har etableret mellemformer, som kombinerer almenundervisning og specialundervisning, men der mangler erfaringsdeling mellem skolerne.

En analyse af Rødovre Kommunes organisering og faglige strategi på skoleområdet viser, at det er en omfattende opgave at sammensætte et læringsmiljø, hvor alle elever kan deltage og få udbytte. Blandt andet angiver en række lærere og pædagoger, at de mangler kompetencer til arbejdet. Alligevel er skolerne på en række områder lykkedes med opgaven.

En større andel elever i grundskolen går i specialklasser eller specialskoler end for 5 år siden. Der er samtidig tegn på, at en større andel elever i udskolingens almenklasser modtager støtte. Samtidig vurderer lærere, at der er elever, der har et uindfriet støttebehov.

Kommuner og skoler har siden Inklusionseftersynet i 2016 igangsat en række styringsmæssige, organisatoriske og faglige initiativer for at styrke inkluderende læringsmiljøer på skolerne. I fokus er blandt andet økonomistyring og samarbejde mellem fagprofessionelle med almen- og specialpædagogiske kompetencer, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Undersøgelsen beskriver også fortsat uløste problemstillinger knyttet til bl.a. kompetencer og ressourcer på almenskoler.

Flere anbragte unge går i gang med en ungdomsuddannelse – især den forberedende grunduddannelse FGU. Mange anbragte unge trives generelt godt og føler sig inddraget i deres sagsbehandling, men der er stadig store forskelle i deres trivsel. Hvis de mest udsatte skal lykkes med en god overgang til voksenlivet, er der behov for yderligere fokus på at sikre deres trivsel i hverdagen og anbringelsen.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

40 procent af danskerne arbejdede frivilligt i 2020. Det tal er næsten uændret siden 2004, men faldet fra 43 procent siden 2012. Den gennemsnitlige frivillige er mand mellem 35 og 45 år, mens der er flest kvinder, der arbejder frivilligt blandt de 16-25-årige. De frivillige bruger i gennemsnit 15,5 timer om måneden på arbejdet, hvilket et fald på 2,5 time siden 2004. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i VIVEs undersøgelse af danskernes frivillige arbejde i 2020.

Hvilke udfordringer kæmper udsatte forældre med? Og hvilken form for støtte får de tildelt? VIVE har samlet viden om, hvad der karakteriserer forskellige grupper af udsatte forældre.

Børn og unge med funktionsnedsættelser bliver i højere grad end andre elever fritaget for folkeskolens afgangseksamen, og deres gennemsnit ved folkeskolens prøver i dansk og matematik er lavere. De benytter i mindre grad ungdomsuddannelserne og begynder senere end andre, og deres skole- og uddannelsestilbud afhænger af den enkelte skole og kommune.

Anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere, er i højere grad i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år. Denne sammenhæng gælder, selvom analysen tager højde for nogle af de forhold, vi på forhånd ved adskiller læsere og ikke-læsere.

Danske børn og unge har et relativt højt skærmforbrug i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Og unge, der mistrives eller føler sig ensomme, er mere tilbøjelige til at bruge mere tid ved skærmen, end dem, der trives godt. Det viser to nye analysenotater, der kortlægger børn og unges digitale adfærd og trivsel.

Unge, der har været anbragt på en kostskole, klarer sig som 25-årige uddannelsesmæssigt og som selvforsørgende mindst lige så godt eller bedre end unge, der har været i familiepleje eller været anbragt på institution.

Projektets formål har været via test og spørgeskema at belyse udviklingen i basale færdigheder i læsning og matematik hos voksne i Danmark fra 2019 til 2021. Denne forundersøgelse viser imidlertid, at der er en klar og betydelig risiko for, at det ikke vil være muligt at give en tilfredsstillende belysning af udviklingen i basale færdigheder fra 2019 til 2021 inden for den givne ressourcemæssige ramme.

Man skal se på tværs af faglige skel for at få et grundigt overblik over arkitektur og fysiske rammer, som kan gøre en forskel for brugere af velfærdsinstitutioner. Det konkluderer en kortlægning af, hvad fysiske rammer betyder, og hvordan man i højere grad kan medtage udformningen af rum og fysiske rammer som et element i forskning og analyser.

Hvis børn allerede ved skolestart oplever trivselsudfordringer på flere områder, kan det betyde, at de som unge voksne klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre. Børn med socio-emotionelle vanskeligheder, der samtidig oplever trivselsudfordringer ved skolestart, er særligt udsatte på den lange bane.

Tegn på øget social polarisering, ændrede samværsformer med vennerne, mindre risikoadfærd og fortsat vækst i unges psykiske mistrivsel. Det er nogle af de mange resultater af undersøgelsen Børn og unge i Danmark, hvor forskere har fulgt børnebefolkningen gennem otte år. Undersøgelsen viser også, at trivslen i skolen daler, og at flere skilsmissebørn i dag har en deleordning.

Rapporten kortlægger 81 studier af integrationsindsatser rettet mod børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Langt størstedelen af indsatserne er gennemført i udlandet, men en stor del af dem er også relevante i en dansk sammenhæng. Gennemgangen af studierne peger overordnet på, at det er vigtigt at inddrage og understøtte forældrene, når det gælder integrationsindsatser rettet mod børn og unge.

Forskere fra forskningsprojektet Youths, Drugs and Alcohol (YODA) har gennem ti år fulgt en gruppe unge. Ved hjælp af spørgeskemaer og registerdata har de samlet oplysninger om de unges holdninger og handlinger om alkohol og stoffer.

Formålet med dette notat er at belyse, hvordan elever fra Behandlingsskolerne klarer sig 1-5 år efter endt grundskole. Analysen er en del af Behandlingsskolernes egen evaluering af den skolefaglige indsats over for børn og unge med diagnoser og inkluderer 230 unge, som har gået på en af Behandlingsskolerne.

Dette notat indeholder oversigtstabeller om antallet af anbragte børns skolepauser i grundskolen og længden på skolepauserne i kalenderdage. Oversigtstabellerne er bestilt og finansieret af Egmont Fonden.

Dette videnshæfte baserer sig på rapporten Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023, der blandt andet viser, at der er alvorlige trivselsudfordringer blandt børn og unge, der er anbragt på børne- og ungehjem, mens plejefamilieanbragte børn og unge trives relativt godt.

Børn, der oplever udfordringer ved skolestart, har større risiko for at stå uden ungdomsuddannelse som 22-årig. Risikoen er særlig høj blandt de børn, som i forvejen er sårbare. Det skriver analytiker Asger Graa Andreasen i dette debatindlæg, der har været bragt i Berlingske.

Hvordan påvirkes mennesker af et fysisk rum og dets udformning? Og er mennesker mere modtagelige for behandling og indsatser i bestemte fysiske omgivelser? Vi har kortlagt, hvilken viden der findes om fysiske rammers betydning i velfærdsindsatser. I denne artikel sætter tre VIVE-forskere fokus på rammernes betydning for skoleelever – især elever med særlige behov. Artiklen har været bragt i tidsskriftet Social Udvikling.