Niels Peter Mortensen

VIVE har evalueret implementeringen af redskabet ’Tidlig Opsporing og Indsats’ TOPI i Avannaata Kommunia i Grønland. Evalueringen finder, at redskabet har et potentiale i at medvirke til at opspore børn i risiko for mistrivsel i kommunen gennem en fælles tilgang. Potentialet er ikke fuldt indfriet, da implementeringen ikke er helt fuldført.

Denne evaluering af Fonden for Socialt Ansvars (FSA) metodeudviklingsprojekt Positive læringsmiljøer i familien afdækker implementeringen og indholdet af projektet såvel som projektets resultater og familiernes udbytte.

Mestringsluppen er en ny gruppebaseret indsats til 8-14-årige børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som oplever udfordringer i sociale samspil i skolen. VIVEs evaluering af indsatsen indikerer, at de børn, der har deltaget i Mestringsluppen, har fået nemmere ved at mestre hverdagen og deltage i sociale fællesskaber. Dertil kommer, at indsatsen både er efterspurgt og kan implementeres i forskellige kommunale kontekster.

Erfaringer fra syv frivillige sociale organisationer og foreninger viser, at sårbare og udsatte børnefamilier ønsker støtte og hjælp til deres umiddelbare udfordringer i hverdagen. Det er her, organisationerne kan byde ind, og det kan være trædesten til på længere sigt at styrke familierne.

Hjemmepædagogiske forløb er rettet mod sårbare familier med børn under 3 år, der i en periode er udfordrede af en konkret og afgrænset problemstilling. Fire kommuner har været med til at udvikle en model for forløbet, som VIVE har evalueret. De første resultater viser, at forløbene kan understøtte tidlig opsporing og forebyggelse og samarbejdet mellem forældre og dagtilbud.

Med programmet De små børns Bornholm har Bornholms Regionskommune gået til udfordringerne på 0-6 årsområdet med en ny tilgang. Regionskommunen har gennem en treårs programperiode udviklet programmet understøttet af VIVEs evalueringsindsats, så det nu har potentiale til at gøre en forskel for de små børn på Bornholm.

Et stort og vidtforgrenet udbud af efter- og videreuddannelser på sundhedsområdet er for nogle medarbejdere svært at overskue. I interviews med repræsentanter for arbejdsgivere, medarbejdere, styrelser og uddannelsesinstitutioner efterspørges en national strategi, der kan være med til at organisere udbuddet.

Langt den største aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet inden for life science er de ikke-formelt kompetencegivende uddannelser. Det kan for nogle medarbejdere være en udfordring at navigere i udbuddet af life science-uddannelser, og der efterspørges øget overblik og samarbejde mellem uddannelserne, tværfaglige og specialiserede uddannelser samt uddannelser, der retter sig mod fremtidige behov. Relativt få medarbejdere på life science-området tager en formel efter- og videreuddannelse.

Normeringen i førskoletilbud er gennemsnitligt på 7,5 børn pr. planlagt pædagogisk personale. For SFO, fritidshjem og klubber er den gennemsnitlige normering 18,1 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale. Størstedelen af det planlagte personale er ansat som pædagoger.

Formålet med forarbejdet har været at understøtte stillingtagen til den videre beslutning om, hvordan en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet skal udformes.

Formålet med forarbejdet har været at understøtte stillingtagen til den videre beslutning om, hvordan en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet skal udformes.

Stor efterspørgsel på socialpædagogiske kompetencer sikrer arbejde til nyuddannede fra PERORSAANERMIK ILINNIARFIK/Socialpædagogisk seminarium i Ilulissat. I mødet med arbejdsmarkedet er der rum for at få de nyuddannedes kompetencer endnu bedre i spil. Da uddannelsen især giver generelle socialpædagogiske kompetencer, kan der mangle kvalifikationer i arbejdet på det specialiserede socialområde.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

Et år med covid-19-pandemien har sat sine spor i driften af børnehaver. De skoleforberedende aktiviteter er udfordret, forældresamarbejdet er minimeret, og personalets arbejdsglæde er ifølge lederne formindsket. Samarbejdet med den kommunale forvaltning er forløbet tilfredsstillende ifølge børnehavelederne.

Interviewundersøgelse – hvordan oplever lederne, at de kan bruge det lærte fra de offentlige lederuddannelser, og hvordan understøttes dette af deres organisation?

Rapporterne kaster lys over en bred vifte af karakteristika, styrker og udfordringer ved de danske offentlige lederuddannelser. VIVE bidrager dermed med viden til den arbejdsgruppe, der kommer med anbefalinger til fremtidens offentlige lederuddannelser.

Delrapport 2: Dokumentstudiet af bl.a. uddannelsernes faglige profil

Analysen giver et billede af deltagerne på de offentlige lederuddannelser i perioden 2009-2018. Registerstudiet udleder udviklinger på alle tre uddannelsesniveauer, dvs. akademi-, diplom- og masteruddannelser.

Spørgeskemaundersøgelser – ledernes egne vurdering af udbytte og virkning af udbyttet af de offentlige lederuddannelser

Supplerende spørgeskema til deltagerne fra Den Offentlige Lederuddannelse (DOL)

Tidlig inddragelse af de unge om tilrettelæggelse af efterværn kan skabe tryghed og bidrage til en bedre overgang til voksenlivet. Det samme kan en længerevarende efterværnsindsats. Samtidig kan en personlig relation til en voksen, en mentor eller en kontaktfamilie have stor betydning for de unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Det viser denne vidensopsamling om efterværn, som VIVE har lavet for Bikubenfonden.

Børn og unge med funktionsnedsættelser bliver i højere grad end andre elever fritaget for folkeskolens afgangseksamen, og deres gennemsnit ved folkeskolens prøver i dansk og matematik er lavere. De benytter i mindre grad ungdomsuddannelserne og begynder senere end andre, og deres skole- og uddannelsestilbud afhænger af den enkelte skole og kommune.

Børnehaveledere vurderer, at de har fået støtte og sparring fra de kommunale forvaltninger i forbindelse med lukning og genåbning. Desuden vurderer nogle af lederne, at lukning og gen-åbning har haft en række positive påvirkninger, fx af børnenes trivsel.

Reformen af erhvervsuddannelserne har skabt en ny struktur på grundforløbet, nye adgangskrav og nye procedurer for optagelse. Men når det gælder reformens ambitioner om at styrke undervisningen, ungdomsuddannelsesmiljøet og den pædagogiske ledelse, så er skolerne endnu et stykke fra målet. Det viser en undersøgelse, som VIVE har lavet af erhvervsuddannelsesreformen.

Et norsk forskningssamarbejde viser, at man igennem praksisforskning kan kvalitetsudvikle og inspirere den daglige praksis i dagtilbud og i uddannelsen af pædagoger inden for dagtilbuddets rammer. Det er i Tromsø sket med deltagelse fra både universitet, kommune og dagtilbud. Et vellykket praksisforskningssamarbejde forudsætter dog lokal forankring, motivation og planlægningstid for at kunne producere relevant viden.

Et godt arbejdsmiljø på både ungdomsskoler og sprogcentre bygger på gensidig tillid mellem lærere og ledere samt de muligheder, der ligger i lokale aftaler for at tilrettelægge undervisningen. Ifølge lærere og ledere giver en målrettet og tilpasset undervisning et større læringsudbytte for kursister og elever.