Investeringer i sundhed kan spare samfundet for milliarder
Sundhed
Økonomi og styring
Sundhed, Økonomi og styring
Udgifter til plejehjem på godt 7,5 milliarder kroner, hjemmehjælp til godt 1,2 milliard kroner og sygeplejeydelser til knap 500 millioner kroner. Det koster gruppen på cirka 40.000 danskere med demens i gennemsnit samfundet hvert år. Dette svarer til årlige merudgifter på ca. 7,5 milliarder kr. sammenlignet med personer i samme aldersgruppe. Det viser tal fra regneværktøjet ’Beregner for Investeringer i Sundhed’ (BIS), der er udviklet af VIVE.
Netop diagnosen demens er 1 ud af 10 nye sygdomme, der netop er tilføjet til den opdaterede version BIS, som nu tæller i alt 32 sygdomsgrupper. Dertil tillader data nu også, at regneværktøjet som noget nyt kan vise sygdomsgruppernes udgifter til kommunale ydelser som plejehjem, hjemmehjælp, sygepleje og genoptræning.
”Det er vigtigt, at prioriteringer i investeringer på sundhedsområdet bliver besluttet på baggrund af udgifter til alle dele af sundhedsvæsenet. Når en person bliver syg, vil der ofte være såkaldte afledte effekter på andre offentlige ydelser, som behovet for kommunale pleje- og behandlingsydelser,” siger Caroline Louise Westergaard, senioranalytiker i VIVE, og tilføjer:
”Ved at inkludere dem i sygdomsbyrdeberegninger får vi et mere retvisende billede af potentielle gevinster ved at investere i tilbud og indsatser til en lang række sygdomsgrupper.”
Eksempelvis er borgere med demens en sygdomsgruppe, der trækker særligt på ældreplejen og den kommunale sundhedspleje. Udgifter og potentielle afledte effekter, der ville være fraværende, hvis ikke BIS inkluderede kommunale ydelser.
Behovet for at prioritere er blevet større
Der har altid været et behov for at prioritere i investeringer og ressourceallokering på sundhedsområdet. Men behovet er kun blevet større igennem de seneste år med et presset sundhedsvæsen, der blandt andet kæmper med en aldrende befolkning, nye og dyrere behandlingsformer og mangel på personale.
Sundhedsstyrelsen har udgivet flere rapporter om sygdomsbyrden i Danmark og det ekstra ressourcetræk, som en sygdomsgruppe har på sygehusvæsenet, praksissektoren og offentlige overførsler samt deres produktionstab. Tal, der netop kan bruges til at regne på potentielle afledte effekter ved investeringer i sundhedsvæsenet.
”Den opdaterede udgave af BIS bygger videre på sygdomsbyrderapporterne ved at inkludere data om langt flere sygdomsgrupper, opgørelser over brugen af receptpligtig medicin, brug af kommunale sundhedsydelser samt udviklingen over tid,” siger Caroline Louise Westergaard.
De netop tilføjede 10 sygdomsgrupper inkluderer knogleskørhed, overvægt, undervægt, skizofreni, bipolaritet, demens, parkinsons, endometriose, epilepsi og migræne.
Om BIS
Beregner for Investeringer i Sundhed (BIS) er en webbaseret applikation, der viser udgifter i forbindelse med sygdomsgruppers dødelighed, kontakt til sundhedsvæsenet, brug af receptpligtig medicin og kontakt til arbejdsmarkedet.
Gå til BIS
Formålet med BIS er at stille data tilgængelig, der gør det muligt at undersøge og regne på sygdomsbyrden for 32 forskellige sygdomsgrupper på tværs af psykiske og somatiske lidelser. BIS er en ny, opdateret udgave af den første version og indeholder nu 10 nye sygdomsgrupper samt visse kommunale ydelser.
Dertil gør BIS brug af en ny identifikationsmetode. Hvor personer før kun blev identificeret som en del af en sygdomsgruppe via diagnoser tilskrevet en hospitalskontakt, er det nu muligt at identificere personer via deres medicinforbrug. Det betyder, at værktøjet i langt højere grad fanger de personer, som kun bliver behandlet i primærsektoren, eksempelvis diagnoser som ADHD, migræne, depression og alkoholrelateret sygdom.
BIS er finansieret af Lægemiddelindustriforeningen.
