Coronakrisen giver ny viden om ledelse i kommende kriser

Hvordan træffer offentlige ledere beslutninger, når de står midt i en krise med stor usikkerhed og potentielt alvorlige konsekvenser?

Det har chefanalytiker Søren Kjær Foged og professor Kurt Houlberg fra VIVE undersøgt med udgangspunkt i de danske kommuners håndtering af coronapandemien.

Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale chefer med ansvar for dagtilbud, skole, ældre og kultur i landets 98 kommuner.

”Når lederne oplever, at meget står på spil, ser vi en tendens til, at beslutningerne bliver trukket opad i organisationen. Samtidig følger lederne i højere grad de nationale retningslinjer,” siger Søren Kjær Foged.

Ældreområdet skiller sig ud

Forskerne undersøgte både, hvor tæt lederne fulgte de nationale retningslinjer, og hvor i organisationen beslutningerne blev truffet. Nogle ledere fulgte retningslinjerne tæt, mens andre i højere grad tilpassede beslutningerne til lokale forhold. Samtidig varierede det, om beslutningerne blev truffet centralt eller overladt til ledere tættere på den daglige drift.

Her skiller ældreområdet sig ud.

”På ældreområdet kunne en beslutning potentielt få meget alvorlige konsekvenser for en særlig udsat gruppe. Her ser vi, at lederne i højere grad fulgte de nationale retningslinjer tæt og selv beholdt beslutningerne frem for at overlade dem til ledere længere nede i organisationen,” siger Kurt Houlberg.

Lederens rolle i kommunens kriseorganisation havde også betydning. Ledere, som deltog mere aktivt i kommunens centrale krisestab, traf i højere grad centraliserede beslutninger inden for deres eget område. 

Erfaringer kan bruges i kommende kriser

Resultaterne handler om kommunernes håndtering af covid-19, men studiet peger også på en mere generel problemstilling i kriseledelse: Centralisering og faste principper for krisehåndtering kan være med til at skabe koordinering og ensartethed, mens decentralisering og løbende tilpasning af krisetilgangen kan give bedre mulighed for at tilpasse beslutninger til lokale forhold.

Forskerne peger derfor på, at kriseplanlæggere bør være opmærksomme på balancen. Hvis risikoen opleves som meget stor, kan det føre til beslutningstagning, der måske bliver så centraliseret og principbaseret, at der kun efterlades lidt plads til lokale tilpasninger. Omvendt kan kriser, der måske opleves som mindre akutte, risikere at føre til en så decentral tilgang, at samlet koordinering og fælles retning i krisehåndteringen bliver svag.