Elevers læring mister ofte fart, når særlig støtte stopper

Elever, der kæmper med at lære at læse eller regne, kan få særlig støtte i skolen. Ofte rykker eleverne sig markant, mens de får særlig støtte, men når støtten stopper, bliver de ofte indhentet af andre elever.

”Vi kan se, at elevernes udvikling ofte mister fart, når indsatserne stopper. Det er vigtig viden, som kan hjælpe os med at forstå, hvordan vi bedst muligt kan støtte elever, der har faglige udfordringer,” siger Jens Dietrichson, der er seniorforsker i VIVE.

Han har netop fået publiceret den videnskabelige artikel ”On the Mechanisms of Intervention Effect Fade-Out: A Meta-Analytic Review of Interventions Targeting At-Risk Students’ Achievement” i det anerkendte tidsskrift Psychological Bulletin.

Sammen med kollegaer har han samlet og analyseret resultater fra 42 studier med 677 effektmålinger, som undersøger, hvordan indsatser påvirker resultaterne for elever i risiko for faglige udfordringer i læsning og matematik.

Udvikler elever nye færdigheder med afsæt i det, de allerede har lært?

Når forskerne undersøger, hvor effektiv en indsats er, sammenligner de ofte en gruppe af elever, der får særlig støtte, med en tilsvarende gruppe, som fortsætter med deres normale undervisning.   
Hvis indsatsen virker, klarer eleverne med støtte sig bedre end de andre. Alligevel viser det sig ofte, at de øvrige elever gradvist indhenter dem igen.

Det udfordrer gængse teorier om børns læring. Tanken bag teorierne er, at elever, der tidligt får gode færdigheder, lettere lærer nyt, fordi nye færdigheder bygger oven på dem, de allerede har. Hvis eleverne får styrket deres færdigheder tidligt, burde de dermed kunne lære mere senere.

”Vores resultater viser et andet mønster, for det ser ikke ud til, at elever, der får et løft, automatisk fortsætter med at lære hurtigere. Det kan have betydning for, hvordan særlig støtte tilrettelægges bedst muligt,” siger Jens Dietrichson.

Han peger på to mulige forklaringer. Den ene er, at eleverne ikke i tilstrækkelig grad får støtte til at bygge videre på det, de har lært i den almindelige undervisning. Den anden forklaring er, at lærere og forældre flytter opmærksomheden til andre elever, når de kan se, at eleverne med særlig støtte har rykket sig.

”Der er brug for mere forskning for at undersøge de forskellige forklaringer. Det vil gøre os i stand til at støtte eleverne bedre og anvende ressourcerne til særlig støtte mest effektivt,” siger Jens Dietrichson.