Tre veje til at styrke matematikken for de yngste elever med vanskeligheder

De seneste resultater fra den danske Pisa-undersøgelse viser det laveste danske matematikresultat, siden Pisa blev gennemført første gang.

En ny undersøgelse af elever i 1.-4. klasse peger på, at matematikvanskeligheder allerede tidligt i skolelivet er et udbredt problem. Og den peger samtidig på noget vigtigt: Hvis vi vil have flere elever med på matematikvognen, er der især tre steder, vi bør sætte ind.

Matematiske færdigheder er ikke kun afgørende for, hvordan den enkelte klarer sig i skolen. I et stadig mere digitaliseret og teknologisk samfund er matematiske og naturfaglige kompetencer også vigtige for at kunne forstå og navigere i uddannelse, arbejdsliv, hverdagsliv og samfund.

Vi ved samtidig, at faglige vanskeligheder tidligt i skoleforløbet hænger sammen med risikoen for at få matematikvanskeligheder senere. Blandt elever, der klarer sig dårligt i den nationale test i matematik i 3. klasse, har omkring 40 procent matematikvanskeligheder i 9. klasse.

For den enkelte elev kan matematikvanskeligheder få konsekvenser langt ud over matematiklokalet. De kan begrænse mulighederne i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i hverdagen. Unge i matematikvanskeligheder har dårligere uddannelseschancer end unge med gode matematikfærdigheder, og vanskelighederne har samtidig en social slagside.

Derfor er det afgørende, hvornår vi sætter ind – og gerne tidligt.

1. Skab en fælles forståelse af, hvem der har brug for hjælp

Først og fremmest mangler der en officiel definition af elever i matematikvanskeligheder.

Det gør det sværere for skolerne systematisk at identificere og støtte eleverne – og rejser det helt grundlæggende spørgsmål: Hvem skal have hjælp, hvornår og med hvad? Mange efterlyser i den gennemførte undersøgelse et mere tydeligt og struktureret fokus på matematikvanskeligheder, som det man gennem mange år har opbygget på læseområdet.

2. Gør indsatsen mere systematisk

For det andet er arbejdet i dag i høj grad overladt til lokale fortolkninger og den enkelte lærers eller vejleders praksis.

Der er også store forskelle på, hvor mange ressourcer skolerne afsætter til matematikvejledning. Det betyder, at både identifikation, opfølgning og støtte kan blive tilfældig. Samtidig mangler der ifølge flere lærere og vejledere klare muligheder og ressourcer til at give eleverne den nødvendige støtte.

3. Styrk identifikation og målrettet støtte

For det tredje bruger skolerne mange forskellige måder til at identificere matematikvanskeligheder – fra test og screeninger til observationer og samtaler.

Også indsatsen varierer markant.

Mere end halvdelen af lærere og vejledere vurderer desuden, at skolens undervisningsmaterialer og digitale hjælpemidler kun i begrænset omfang understøtter elever i matematikvanskeligheder. Der er derfor brug for bedre redskaber til både at forstå elevernes vanskeligheder og dernæst vælge den rette indsats.

Ville vi acceptere det på læseområdet?

Spørgsmålet er, om vi ville acceptere samme situation på læseområdet. Her har vi gennem mange år opbygget systemer til tidlig identifikation, vejledning og målrettede indsatser.

Det kan vi også gøre på matematikområdet.

Vi ved allerede meget om, hvad der udfordrer eleverne, og hvordan skolerne kan organisere en bedre indsats. I dag afhænger det imidlertid mange steder af lokale initiativer og engagementet hos enkelte lærere og vejledere.

Det bør ikke være et spørgsmål om at finde skolens matematiske ildsjæl.

Det bør være en del af skolens kerneopgave.