Afdækning af muligheder for udbredelse af SØM til indsatser på børne- og undervisningsområdet
Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.
VIVEs arbejde i relation til regnemodellen for uddannelsesinvesteringer er dokumenteret i flere særskilte rapporter.
Denne rapport indeholder en afdækning af mulighederne for at udstrække principperne bag Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) til seks konkrete indsatser inden for dagtilbuds- og skoleområdet.
De øvrige rapporter i projektet kan ses nederst på siden.
Regnemodellen for uddannelsesinvesteringer (REFUD) tilbyder en fast beregningsramme, der gør det muligt at sammenligne de økonomiske virkninger inden for fireårig tidshorisont af forskellige lokale investeringer i bedre skole og dagtilbud. Det kan eksempelvis være ændringer i klassestørrelser eller benyttelse af to-voksenordninger.
Baggrund:
Projektet har til formål at udvikle en regnemodel, der kan benyttes til at beregne de økonomiske konsekvenser af investeringer for brede grupper af børn og unge lokalt i kommunerne. Modellen er designet med øje for budgetmedarbejdere i kommunerne og fagpersonale på skoler, og den tilbyder økonomiske konsekvensberegninger af indsatser på linje med lignende modeller som eksempelvis den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), der kendes fra socialområdet.
Metode:
Modellens grundprincip er at tage én indsats og se på konsekvensen for mange mål og derefter sammenregne alle disse konsekvenser til ét samlet tal i kroner og øre.
Modellen sammenregner de økonomiske konsekvenser, der følger af indsatsens indvirkning på adfærd hos børn, forældre og de ansatte på skoler med en fireårig horisont. Der regnes på skole- og dagtilbudsinvesteringers påvirkninger af udgifts-/indtægtsområder som grundskole, ungdomsuddannelse, socialområdet, sundhed, kriminalitet, ydelser og beskæftigelse. For eksempelvis en investering i reduktion i klassestørrelse i skolen vil de største konsekvenser stamme fra færre udgifter til foranstaltninger i skolen såsom specialundervisning og specialklasser. For de mindste elever vil der desuden være et væsentligt bidrag fra forældrenes øgede arbejdsudbud. På den måde giver modellen et samlet billede, hvor alle udgiftsområder har en indvirkning på det endelige resultat.