Assessments in Education
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Test og karakterer er en central del af stort set alle skolesystemer i verden. Men hvad måler de egentlig? Hvordan påvirker de elever og læreres adfærd, og har de betydning for eleven på sigt?
Konklusioner
Test og karakterer bruges af mange aktører. Eleven får information om, hvor godt personen mestrer faget og kan dermed justere sin arbejdsindsats og vælge fag efter, hvor kompetencerne ligger. Forældre og lærere bruger testresultater til at justere undervisning og støtte eleverne. Ligeledes bruger skoler og politikere test og karakterer til at evaluere læringen. Fordi test og karakterer bruges af mange aktører, kan det medføre ikke-hensigtsmæssige incitamenter. Både elever og lærere har incitament til at fokusere på læring, der måles i testene på bekostning af læring, der ikke måles. Samtidig er der sandsynlighed for, at elever vælger fag for at optimere deres karaktergennemsnit i stedet for at vælge efter interesser.
Desuden peger forskning på, at elevers fokus på at klare sig godt i test og få højere karakterer er velbegrundet. For eksempel tyder forskning på, at karakterer har betydning for, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet de første år. Netop fordi test og karakterer har stor betydning for elever, kan de også være årsag til mistrivsel blandt unge.
Anbefalinger
Test og karakterer giver nyttig information, og det er vanskeligt at finde gode alternativer. Det er derfor vigtigt at indrette test og karaktersystemer på en måde, der minimerer ikke-hensigtsmæssige incitamenter og den potentielle betydning på trivsel.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
Oxford University PressPubliceret i
Oxford Research Encyclopedia of Economics and Finance