Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbrud med smitte og covid-19-dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark 2020-2021. Formålet er at etablere et vidensgrundlag til brug for det fremadrettede arbejde med at forebygge smitte og undgå dødsfald som følge af covid-19 og andre smitsomme sygdomme blandt ældre på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark. Denne undersøgelse er en af i alt seks delanalyser i projektet og giver et indblik i lederes og medarbejderes beretninger om covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen. Formålet med rapporten er at skabe viden om, hvad vi kan lære af erfaringerne med at forebygge og håndtere smitte i ældreplejen nationalt, kommunalt og decentralt.
Nationale tiltag opleves generelt meningsfulde og virkningsfulde
Rapporten finder, at kommunerne vurderer de anvendte tiltag i epidemihåndteringen – værnemidler, testindsats, vaccinationsindsats, skærpede hygiejnekrav samt isolation og besøgsrestriktioner – centrale for hjemmeplejens og plejecentrenes muligheder for at forebygge og håndtere smitte. Erfaringerne peger på, at tiltagene er både meningsfulde og virkningsfulde. Dette med enkelte undtagelser, som har ført til både over- og underimplementering. Dertil er der gennemgående ønske om ikke at anvende besøgsforbud som forebyggende tiltag, så længe der er adgang til de relevante tiltag som test og værnemidler.
Decentrale beretninger om covid-19-udbrud og -dødsfald
Rapportens 8 cases på udvalgte smittetilfælde og -udbrud peger på, at smitten primært er kommet ind via medarbejdere, der er smittet i privat sammenhæng, og sekundært via borgere, der er smittet (og ikke screenet) under hospitalsindlæggelse. Dertil et eksempel på smitte via pårørende. Beretningerne peger endvidere på, at smitten har spredt sig som følge af især manglende anvendelse af værnemidler, men også utilstrækkelig isolation, hygiejneindsats og manglende testindsats. Tidspunktet for smitte synes at have afgørende betydning for omfanget af smittede og døde, da denne indvirker på adgang til og kravene til anvendelse af værnemidler, på adgang til testindsats og på opbyggelsen af rutiner og anvendelige retningslinjer, som understøtter effektiv smitteopsporing og -inddæmning i enhederne.
Ønske til smittehåndtering: Ligestil ældreplejen med det øvrige sundhedsvæsen
Den centrale udfordring for hjemmeplejen og plejecentre har derfor været manglende adgang til disse centrale indsatser – særligt værnemidler, test og vaccination. Der er gennemgående ønske om fremadrettet at prioritere ældreplejen på lige fod med det øvrige sundhedsvæsen, ikke mindst fordi medarbejderne er en primær smittekilde, og arbejdet helt uundgåeligt indebærer tæt fysisk kontakt med netop de borgere, det er ønsket at beskytte. Derudover er der ønske om, at de nationale retningslinjer er målrettet virkeligheden, arbejdsbetingelserne og medarbejderne i ældreplejen, er korte og klare samt gives med realistiske tidsfrister for implementering.
Behov for veletableret kommunal hygiejneorganisation
På kommunalt niveau er erfaringen, at der er behov for veletablerede hygiejneorganisationer med specialistkompetencer inden for hygiejne og indsigt i ældreplejen. Dette gælder helt generelt, men behovet forstærkes under en epidemi som covid-19, hvor erfaringerne peger på, at der ikke har været tilstrækkelige epidemi- eller hygiejneredskaber. Kommunernes covid-19-ansvarlige har således spillet en central rolle i at oversætte og implementere retningslinjerne og yde praksisnær støtte og vejledning ude på enhederne.
Decentral implementering af retningslinjer kræver fysisk tilstedeværelse af nøglepersoner
Erfaringen er, at medarbejderne har brug for vejledning i at håndtere de konkrete situationer, de står i, fx ude i borgers hjem, som kan udfordre efterlevelsen af retningslinjer – især i forhold til korrekt anvendelse af værnemidler og håndhygiejne. Læringen er, at efterlevelsen af retningslinjer i praksis fordrer fysisk tilstedeværelse af ledere, hygiejneansvarlige eller decentrale nøglepersoner for at sikre formidling og implementering til fastansatte og vikarer i alle vagtlag, samt at der er brug for et vedvarende fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne inden for hygiejne.
Metode
Analysen er gennemført som et kvalitativt komparativt casestudie med 8 cases, henholdsvis 4 hjemmeplejeenheder og 4 plejecentre deltager fordelt på 5 kommuner i 3 regioner. Dertil repræsenterer casene variation på tidspunktet for smittetilfælde, omfanget af smittetilfælde og smittetrykket i kommunen på tidspunktet for smittetilfælde. Der er gennemført interview med ledere, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere i hver case-enhed, ligesom der er gennemført interview med chefer, ledere og centrale medarbejdere i hver af de 5 kommuners forvaltninger. Interviewene er gennemført fra september til november 2021.