Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­Februar 2018

Evaluering af projekt Bedre Børneinddragelse

Kommunale sagsbehandlere og ledere har i det fireårige projekt Bedre Børneinddragelse fået undervisning og øvelser i inddragende metoder og fælles fokus på vigtigheden af børneinddragelse. Det har skabt en mere børneinddragende praksis i de tre projektkommuners myndighedssagsbehandling på det specialiserede børn og unge-område, viser VIVEs evaluering.

Hans Skov Kloppenborg , Else Ladekjær & Hanne Søndergård Pedersen
Børn og unge, Udsatte
Hent rapporten Evaluering af projekt Bedre Børneinddragelse
Projekt Bedre Børneinddragelse har styrket kommunernes opmærksomhed og fokus på vigtigheden af at inddrage børn og unge i egen sag. Modelfoto: Sine Fiig/VIVE

Kontakt

Hans Kloppenborg Chefanalytiker M: 33 69 77 36 hakl@vive.dk

Baggrund

Både FN’s børnekonvention og serviceloven giver udsatte børn og unge ret til at blive hørt. Alligevel bliver børn og unge med en social sag i de danske kommuner ofte ikke hørt og inddraget i tilstrækkelig grad. På den baggrund har Børns Vilkår med finansiering fra TrygFonden gennemført projektet Bedre Børneinddragelse. Projektet har afprøvet indsatser, der skal styrke børns inddragelse i den kommunale sagsbehandling på det specialiserede børn og unge-område. Roskilde, Tårnby og Faxe Kommuner har deltaget i projektet, som er løbet i perioden 2014-2018. VIVE har evalueret projektet.

Resultater

Evalueringen viser, at projekt Bedre Børneinddragelse har styrket kommunernes opmærksomhed og fokus på vigtigheden af at inddrage børn og unge i egen sag. Projektet har også givet sagsbehandlerne nye metoder til at gennemføre bedre børnesamtaler. Et markant resultat er, at stort set alle sagsbehandlere i projektkommunerne ved evalueringens efter-måling vurderer, at de ved, hvordan de kan skabe god børneinddragelse i deres sager.

Evalueringen viser dog også, at implementeringen af projekt Bedre Børneinddragelse på nogle punkter har været udfordret, hvilket måske betyder, at projektet ikke har nået sit fulde potentiale i forhold til virkninger for børnene og de unge. De tidsmæssige begrænsninger i projektkommunerne betyder, at sagsbehandlerne i det daglige arbejde kun har begrænset tid til for eksempel at have hyppigere kontakt med børnene og gennemføre flere børnesamtaler. Derudover er projektets fulde gennemslagskraft udfordret af en stor udskiftning af sagsbehandlere i kommunerne. Det har betydning for både oplæring af nye medarbejdere i børneinddragende kompetencer og for den kontinuerlige relation til børnene/de unge.

Anbefalinger

Sagsbehandlerne giver i evalueringen tydeligt udtryk for, at de efter deltagelsen i projekt Bedre Børneinddragelse kunne lave endnu bedre børneinddragelse i sagsbehandlingen, hvis de havde mere tid til at inddrage børnene og de unge i det daglige arbejde. I den sammenhæng er det interessant, at ingen af de tre deltagende kommuner har nedsat antallet af sager på sagsbehandlernes bord i markant omfang. Fremadrettet kunne det derfor være interessant at afprøve projekt Bedre Børneinddragelse i nogle af de danske kommuner, der med inspiration fra ’den svenske model’ systematisk har ansat flere sagsbehandlere på det specialiserede børneområde for at sænke den enkelte sagsbehandlers antal af sager – netop med sigte på at følge udsatte børn og familier tættere.

Metode

Evalueringen er for det første baseret på spørgeskemabesvarelser fra projektkommunernes myndighedssagsbehandlere og leverandører af sociale indsatser (såsom plejefamilier og kontaktpersoner). For det andet er evalueringen baseret på en række interview med projektkommunernes sagsbehandlere, ledere, koordinatorer og leverandører af sociale indsatser samt interview med medarbejdere fra Børns Vilkår.

Sidst men ikke mindst indgår interview med i alt 18 udsatte børn og unge fra projektkommunerne. Den oprindelige plan for evalueringen var desuden at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunernes udsatte børn og unge. Trods ihærdighed og gode bestræbelser fra både projektkommunerne, Børns Vilkår og VIVE lykkedes det dog ikke at få et tilstrækkeligt antal børn og unge til at besvare det spørgeskema, der skulle udgøre før-målingen.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Børns Vilkår med støtte fra TrygFonden

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 26. februar 2018 Målrettet indsats skærper fokus på børneinddragelse
Læs også
  1. Rapport

    Når forældre udfordres af alvorlig sygdom, misbrug, vold eller kriminalitet, kan det påvirke deres børns sociale og emotionelle udvikling

  2. Artikel

    Opvækst i fattigdom har konsekvenser fra nyfødt til voksenlivet

  3. Vidensindsamling

    Hvordan oplever forældrene sig inddraget i sagsbehandlingen ved børnesager?

  4. Nyhed

    Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om inklusion

  5. Nyhed

    Gå hjem-møde i København: Ny viden om inklusion

  6. Debatindlæg

    Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

  7. Kronik

    Manglende nuancer og perspektiver skaber uklar viden om adoption uden samtykke

  8. Rapport

    Viden om metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i sagsbehandling

  9. Undersøgelse i gang

    Hvordan tænker man bedst forebyggelse af kriminalitet ind i omdannelsen af udsatte boligområder?

  10. Nyhed

    Hvor udsatte er LGBT+-elever for mobning, mistrivsel og diskrimination i skolen og på ungdomsuddannelser?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os