Evaluering af Udgående Akutafdeling i Kolding Kommune
Udgivelsens forfattere:
- Marie Brandhøj Wiuff
- Susanne Reindahl Rasmussen
- Donna Lykke Wollf
- Helle Aavild Juhl
Ledelse og implementering
Sundhed
Ledelse og implementering, Sundhed
Indførelsen af en udgående akutafdeling har dog ikke reduceret antallet af akutte, medicinske sygehusindlæggelser. Det er et par af konklusionerne fra denne rapport, som evaluerer en udgående akutafdeling i Kolding Kommune.
Borgerne, som fik hjælp i eget hjem, oplevede at få en god pleje og behandling, der tog afsæt i deres livssituation og ønsker. Blandt samarbejdspartnere blev den udgående akutafdeling kendt for at udføre et grundigt arbejde med at udrede og behandle borgere i eget hjem. Det har dog skabt udfordringer, at akutafdelingen var forankret på tværs af kommunens Seniordriftområde og Sundhedsområde.
Hvis andre kommuner overvejer at indføre en lignende indsats, bør det ikke være med en forventning om, at en udgående akutafdeling alene kan reducere antallet af akutte, medicinske sygehusindlæggelser.
Det er vigtig at sikre ejerskab og forpligtelse over for etableringen af en udgående akutafdeling på alle niveauer i den kommunale organisation. En udgående akutafdeling bør ikke blive et parallelt tiltag til fx hjemmesygeplejen, men tænkes ind i den samlede indsats over for målgruppen – i dette tilfælde svage ældre borgere.
Udgivelsens forfattere
- Marie Brandhøj WiuffSusanne Reindahl RasmussenDonna Lykke WollfHelle Aavild Juhl
Om denne udgivelse
Udgiver
DSI Forlag