Familien som civilsamfundsaktør. Teoretiske perspektiver og empiriske eksempler

I denne artikel udfolder vi, hvordan familien kan bestemmes og karakteriseres i teoretiske perspektiver. Samtidig giver vi empiriske eksempler på en nyere samfundsmæssig projekttendens, hvor familien indskrives som en transformativ agent. Familien har historisk indtaget en paradoksal position i sociologisk teori og civilsamfundsforskning. På den ene side fungerer familien som en grundlæggende socialiseringsarena, der former individers værdier, deltagelseskompetencer og sociale relationer funderet i klasse og social baggrund. På den anden side er familien ofte blevet placeret uden for civilsamfundets domæne, fordi den forbindes med privathed, følelser og hierarki. Denne artikel belyser, hvordan forskellige teoretiske traditioner – fra konstruktivistisk familiesociologi til strukturfunktionalisme, psykosociale teorier og nyere civilsamfundsforskning – positionerer familien som en social institution og en civilsamfundsaktør. Familien må forstås som en kompleks, hybrid og historisk variabel aktør, der både styrker og udfordrer civilsamfundets normative idealer. Vi inddrager empiriske eksempler fra den aktuelle projektarena, som illustrerer og udfolder, hvordan familien i nyere tid både er genstand for og agent i løsningsorienterede forandringsprocesser. Hermed er familien skrevet ind i den institutionelle og forandringsdrevne interventionslogik, hvor samfundsmæssige og menneskelige problemer søges løst.